Vil du følge med? 👇
Dadelkugler med æble
En sundere snack
Mangler du en ide til en sundere snack, så skal du prøve disse dadelkugler med æble og og kokos. De kan laves på bare 15 minutter, og så smager de virkelig godt.
De består af dadler, friskrevet æble, kokosmel, kanel og havregryn.
Nyd dem kolde direkte fra fryseren – sådan kan jeg bedst lide dem, de vil nemlig ikke blive helt frosne.
Med denne snack lover jeg dig for, at du får tilfredsstillet din søde tand.
Prøv også: min opskrift på kokoskugler eller dadelkugler med chokolade <<


Dadelkugler med æble
Daddelkugler med friskrevet æble, kokosmel, kanel og havregryn. Nyd dem kolde direkte fra køleskabet, og så lover jeg du får tilfredsstillet din søde tand for en stund.
Antal: 20 stk
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Sådan gør du
- Kom dadlerne i en minihakker.
- Skræl og riv æblet og kom også det i minihakkeren sammen med havregryn, kokosmel og kanel.
- Blend til en ensartet, klæbrig masse – den skal hænge sammen og kunne rulles uden at smuldre. Hvis massen er for tyk til at rulle, tilsæt en lille smule vand lidt ad gangen. Er den omvendt for våd og klistret, tilsæt lidt mere havregryn. Det afhænger lidt af dadlerne! Tril derefter 20 små kugler med hænderne.
- Tril kuglerne i kokosmel eller anden farverig pynt – f.eks. frysetørret hindbær, kakaopulver eller hakkede mandler. Du kan også bare nyde dem som de er.
- Opbevar kuglerne i en tæt beholder i køleskabet eller fryseren – se noter for holdbarhed og tips til opbevaring.
Emmas tips til opskriften
- Kuglerne holder sig ca. 1 uge i en tæt beholder i køleskabet.
- Kuglerne kan sagtens fryses – de fryser ikke helt hårde, så du kan tage én direkte fra fryseren og nyde den med det samme.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere




















Hvilken minihakker/foodprocessor bruger du ? 😊 min minihakker har svært ved at klare dadlerne
Hej Thyra! Uh ja, det kan også være lidt svært hvis man ikke har en minihakker der er kraftig nok! Jeg bruger denne mini foodprocessor fra Kenwood som er rigtig stærk! https://www.whiteaway.com/koekkenudstyr/koekkenmaskine/foodprocessor/product/kenwood-foodprocessor-fdp22-130gy/?utm_source=blog&utm_medium=influent_samarbejde&utm_campaign=emma-olsen