Vil du følge med? 👇
Nemme snickerskugler
Dadelkugler med chokolade
Her kommer et alternativ til de søde sager, som er perfekt at trække frem, når den lille sult trænger sig på. Den står nemlig på nemme snickerskugler eller med andre ord, dadelkugler med chokolade og peanuts.
De er super simple og hurtige at lave, og kræver kun 5 ingredienser.
Du får en stor portion ud af denne opskrift, så du kan med fordel fryse nogle af dem ned, så du kan tage en på i ny og næ når du bliver lidt lækkersulten.

Er du på udkig efter andre snacks i den sundere afdeling, så prøv også min opskrift på kokoskugler med citron, som er en slags bountykugle lavet med kondenseret mælk.

Snickerskugler
Antal: 25 stk
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- 20 friske dadler med sten
- 2 spsk. peanutbutter
- 1 spsk. kokosolie
- 60 g saltede peanuts
- 150 g mørk chokolade
Sådan gør du
- Start med at fjerne stenene fra dadlerne. Kom dem derefter i en minihakker sammen med peanutbutter og kokosolie. Blend det godt sammen.
- Tilsæt peanuts og blend videre til du har en fast sammensat masse, som du kan rulle små kugler af.
- Rul daddel-massen til små kugler (ca. 25 stk.) og sæt dem i køleskabet i en halv time.
- Smelt chokoladen i mikroovnen ved at komme det i en glasskål eller anden skål, der kan tåle varmen. Rør hvert 30. sekund – så du sikrer dig at den ikke brænder på.
- Når chokoladen er smeltet, dyp da dine snickerskugler heri og lad dem størkne på et stykke bagepapir. Alternativt kan du bruge en gummipensel og pensle dem med chokolade. Lad dem køle HELT af, inden du kommer dem i en tæt beholder og på køl, så der ikke dannes konsensvand.
- Pynt evt. med kokosmel, hakkede peanuts eller små sukkerkugler inden chokoladen størkner helt.
Har du lavet opskriften?Tag mig på Instagram med @emmaolsen.dk så jeg kan se din kreation!