Vil du følge med? 👇
Tuntatar med avocado og mango
Nem tuntatar
Skal du lave en smækker lækker forret, så prøv lige denne tuntatar med avocado og mango. Den er super nemt og lave, det smager godt, og så ser det også bare fantastisk lækker ud.
Jeg overhælder tataren med en smagfuld sauce af ingefær, lime, hvidløg, soyasauce og fiskesauce, og så topper jeg den med soyamandler og ristede sesamfrø!
For at holde på formen, bruger jeg en anretningsring, som kan købes i de fleste køkkenbutikker. Alternativt kan du blot blande det hele, og servere på en tallerken.


Tuntatar med avocado og mango
Tuntatar med avocado og mango er en nem forret som hurtigt kan bikses sammen. Server med en lækker sauce med ingefær, hvidløg, soyasovs og fiskesovs.
Antal: 4 personer
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- 350 g fersk tun (af sashimi-kvalitet)
- 3 avocadoer
- ½ mango
- ½ citron (saften herfra)
Marinade
- 1 fed hvidløg
- 1 cm. frisk ingefær
- ½ lime (saften herfra)
- 1 dl sojasauce
- 1 spsk. fiskesauce
- 3 spsk. hvide sesamfrø
Derudover
- 1 håndfuld frisk koriander
- 1 spsk. sesamfrø (til pynt)
Sådan gør du
Marinade
- Rist sesamfrøene let på en pande, til de netop begynder at få lidt farve.
- Pres hvidløg og riv ingefæren og kom det i en skål sammen med soya, fiskesauce, limesaft og sesamfrø. Bland det godt sammen.
Soyamandler
- Kom sojasauce og mandler på en pande ved middel varme og rør rundt. Fortsæt til sojasaucen er fordampet og mandlerne er tørre og gyldne – det tager ca. 3-5 min.. Tag panden af varmen, lad mandlerne køle helt af, og hak dem derefter groft.
Tuntatar
- Skær tunen ud i små tern på ca. 1×1 cm. Skær også avocado og mango ud i små tern og dryp med citronsaft. Vend det sammen i en skål.
- Placér en anretningsring på den tallerken du ønsker at servere på, og start med at fordele mango og avocado i bunden. Tryk det let sammen. Fordel derefter tunen ovenpå og tryk igen let. Løft forsigtigt ringen lige op og pynt.
- Hæld en skefuld marinade over din tuntatar og top med grofthakkede soyamandler, frisk koriander og sesamfrø.
Emmas tips til opskriften
Ingen anretningsring? Bland blot tun, avocado og mango sammen i en skål og servér det som en salat – det smager lige så godt.
Forberedelse: Marinaden og soyamandlerne kan laves dagen før og opbevares i køleskabet (marinade) og en lufttæt beholder (mandler).
Frisk tun: Brug altid sashimi-kvalitet tun til rå retter – spørg din fiskehandler eller se efter mærket på pakken.
Forberedelse: Marinaden og soyamandlerne kan laves dagen før og opbevares i køleskabet (marinade) og en lufttæt beholder (mandler).
Frisk tun: Brug altid sashimi-kvalitet tun til rå retter – spørg din fiskehandler eller se efter mærket på pakken.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere








































Virkeligt lækker forret, perfekt til nytår. Alle gæster roste den.
Det er bare skønt at høre!! Dejligt du skriver!
Jeg lægger en lille bund af ris under mangolaget
Uh, det er da en super ide! Tak for tip!