Thaisuppe med kokosmælk, kylling og grønt

Thaisuppe med kokosmælk, kylling og grønt
Antal: 4 personer
Ingredienser
- 1 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 300 g kylling, i mundrette stykker
- 2 spsk. karry
- 1 tsk chili (pulver, tørret eller frisk)
- 2 tsk. rød karry pasta (på glas)
- 2 spsk. friskreven ingefær
- kokosolie til stegning (eller normal smagsneutral olie)
- 150 g champignon, grofthakket
- 1 dåse bambusskud
- 1 dåse babymajs, grofthakket
- 1 liter grøntsagsboullion
- 2 dåser kokosmælk
- 2-3 spsk. fiskesauce
- 2-3 spsk. soyasauce
- 2 røde peberfrugter, i mundrette stykker
- 1 broccoli, i små buketter
- 1 lime, saften herfra
- salt og peber
- 200 g glasnudler, ægnudler eller normale nudler (kan undlades)
- evt frisk koriander, lime og sorte sesamfrø til servering
Sådan gør du
- Svits løg og hvidløg i en stor gryde i kokosolie eller normal olie. Tilsæt karry, chili, rød karrypasta og friskreven ingefær og lad det svitse med et minut. Tilsæt nu kylling i mundrette stykker og lad det blive brunet af. Læg det til side på en tallerken.
- Kom lidt mere olie på panden, og svits nu champignon, bambusskud og babymajs ved høj varme i et par minutter.
- Tilsæt én liter grøntsagsboullion sammen med kokosmælk, fiskesauce, soya sauce og saften fra en lime. OBS: undlader du at komme nudler i, brug da kun 600 ml grøntsagsboullion.
- Skru ned for varmen og kom kyllingen tilbage i gryden. Lad det simre i 10-15 minutter og tilsæt derefter peberfrugt, broccoli og nudler. Lad det simre med til nudler og broccoli er klar.
- Smag til med fiskesauce, soyasauce, salt og peber og server med frisk koriander.
