Knuste kartofler med feta og tomat


Knuste kartofler med feta og tomat
Antal: 6 personer
Ingredienser
Knuste kartofler
- 1000 g kartofler (mellem størrelse)
- 100 g smør
- 2 håndfulde bredbladet persille (grofthakket)
- 2 fed hvidløg, presset
- 1/2 dl olivenolie
- 1 lille spsk. oregano
- 1/2 spsk. timian
- 1/2 spsk. mild paprika
- 1/2 tsk. kanel
- 1/2 tsk. tørret chili
- flagesalt og peber
- friskreven parmesan
- 100 g feta, smuldret
Tomatsalsa
- 250 g cherrytomater, i kvarte
- 1 lille rødløg, finthakket
- 1 fed hvidløg, presset
- 1 stor håndfuld bredbladet persille, finthakket
- 1 spsk. olivenolie
- 1/2 lime, saften herfra
- salt og peber
Derudover
- 50 g oliven, finthakket
Sådan gør du
Knuste kartofler
- Kog kartoflerne møre i letsaltet vand. Lad dem køle en smule af og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Brug nu bunden af en lille tallerken eller glas til at give dem et tryk. De skal ikke gå helt i stykker, men udseendet gør ikke så meget.
- Bland krydderier og olivenolie godt sammen i en skål og pensel så kartoflerne med krydderolien.
- Bland smør med finthakket persille (gem lidt til pynt) og hvidløg i en skål. Fordel en teskefuld smør i hver kartoffel efterfulgt af godt med friskreven parmesan og feta. Afslut med at drysse med flagesalt og peber.
- Bag i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 20-25 minutter, til de er sprøde og osten er smeltet.
Tomatsalsa
- Kom alle ingredienser i en skål og smag til med salt og peber.
Sammensætning
- Når kartoflerne er færdige placer dem da på et serveringsfad. Fordel tomatsalsa udover kartoflerne og drys med oliven. Pynt med persille.