Aubergineruller med ricotta og parmesan

Aubergineruller med ricotta og parmesan: En nem og lækker ret

Jeg elsker at lave aubergineruller med ricotta og parmesan, fordi det er en af de retter, der altid bare altid imponerer lidt, selvom den faktisk er ret enkel at lave. Retten er perfekt som en forret, eller når jeg har brug for en let, men smagfuld hovedret. Denne ret kombinerer det bedste fra det italienske køkken – nemlig cremet ricotta, mozzarella og parmesan – med bagt aubergine og en fyldig tomatsauce. Aubergineruller kan laves med meget forskelligt fyld, men dette er min absolut favorit!

aubergineruller med ricotta
aubergineruller med ricotta

annonce: indlægget er udgivet i samarbejde med WhiteAway

aubergineruller med ricotta

Aubergineruller med ricotta og parmesan

Vær den første til at bedømme!
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 1 time

Det skal du bruge

  • 2 aubergine (gerne tykke)
  • 250 g ricotta ost
  • 5 dl tomatsauce/pastasauce (købt, færdiglavet)
  • 1 dåse tomatpuré
  • 45 g parmesanost
  • 1 æg
  • 2 fed hvidløg
  • salt og peber
  • 1 bundt frisk basilikum
  • 1 kugle mozzarella ost

Sådan gør du

  • Skær aubergine ud i tynde skiver på langs. Placer dem på en rist eller skærebræt og drys med salt. Gnid salten ind i dine aubergineskiver på begge sider og lad dem stå og trække i 10-15 minutter.
  • Dup nu overskydende salt og væske af dine aubergineskiver med køkkenrulle.
  • Bag aubergine i din paninimaskine så de får fine striber eller steg dem på panden. Husk at bruge lidt fedtstof.
  • Riv parmesanen og pres hvidløget. Hak 2 håndfulde frisk basilikum gorft.
  • Bland ricottaost, parmesan (halvdelen), æg, hvidløg, basilikum og salt og peber sammen i en skål med en gaffel.
  • Placer 1-2 spsk. af din ricottablanding i den ene ende af dine aubergineskiver og rul dem derefter forsigtigt sammen til små ruller.
  • Bland pastasaucen sammen med tomatpuré og krydder med salt, peber og lidt grofthakket basilikum.
  • Kom saucen i bunden af et ildfast fad og gem 1 del til topping.
  • Placer rullerne på rækker i fadet og top med resten af pastasaucen.
  • Drys med mozzarella og resten af parmesanosten.
  • Bag i ovnen ved 180° varmluft i ca. 30 minutter. Start evt. med at dække fadet med folie, så de ikke bliver brændt. Tag folie af halvvejs og lad dem få en fin brun farve.
  • Nyd med det samme og pynt evt. med frisk basilikum.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Valg af ingredienser i aubergineruller med ricotta og parmesan

Her er en gennemgang af de ingredienser, jeg bruger til mine elskede aubergineruller.

  • Aubergine: Jeg går altid efter de tykkere auberginer, fordi de giver nogle flotte skiver, der er nemme at rulle. Tykke auberginer har også den rette konsistens, når de bages – de bliver møre uden at blive alt for bløde!
  • Ricotta: Ricotta er nok det vigtigste i fyldet. Rictta har en mild smag, og derfor overskygger det ikke hverken parmesan eller mozarella, selvom det er ricotta som der er mest af.
  • Tomatsauce/pastasauce: Når jeg har travlt, bruger jeg en god færdiglavet tomatsauce. Jeg vælger gerne en sauce der har noget smag i sig – gerne med lidt hvidløg eller krydderurter i. For at få en lidt tykkere konsistens, blander jeg altid en lille dåse tomatpuré i.
  • Tomatpuré: En lille dåse tomatpuré i saucen giver ekstra dybde og en tykkere konsistens til saucen.
  • Parmesanost: Parmesan har en lækker saltet smag, som passer perfekt til den milde ricotta.
  • Æg: Ægget hjælper med at binde fyldes sammen så det ikke flyder ud, når auberginerullerne bages.
  • Hvidløg: Hvidløget giver ekstra smag! Du kan evt. tilføje mere, hvis du er tosset med hvidløg.
  • Frisk basilikum: Jeg elsker at tilføje frisk basilikum til retten – det giver smag og smager jo bare dejligt!
  • Mozzarella ost: Mozzarella smelter på toppen og bliver dejlig gylden i ovnen.
aubergineruller med ricotta

Opskriftens oprindelse

Aubergineruller med ricotta og parmesan er inspireret af det italienske køkken, som jeg elsker, hvor aubergine ofte bruges i mange klassiske retter. Den oprindelige idé til ruller med fyld kommer fra den syditalienske ret Involtini di Melanzane, hvor man fylder aubergineskiver med en blanding af ost, urter og nogle gange kød. Denne version er lidt mere enkel, men har stadig masser af smag! Ønsker du kød, kan du evt. tilføje hakket oksekød .

Tips til de perfekte aubergineruller med ricotta og parmesan

Et par tips, så du kommer i mål med denne lækre ret! For det første, sørg for at salte aubergineskiverne let og lade dem trække i ca. 15 minutter, før du tørrer dem af. Det trækker noget af bitterheden ud og forhindrer dem i at blive vandede under bagningen.

Når det kommer til fyldet, er det vigtigt, at det er godt blandet og ikke for vådt. Hvis ricottaen er for fugtig, kan du lade den dryppe lidt af i en sigte, før du blander den med æg og parmesan. Dette sikrer, at fyldet holder sig godt sammen under bagningen.

Endelig er bagetiden også vigtig. Jeg bager mine ruller, indtil mozzarellaen på toppen er smeltet og har fået en gyldenbrun farve. Det plejer at tage omkring 25-30 minutter ved 180 grader. Hold øje med dem, så de ikke bliver for mørke – de skal være sprøde udenpå og saftige indeni. Start evt, med at dække dem med folie, så de ikke bliver brændt fra start.

aubergineruller med ricotta

Serveringsforslag

Jeg serverer ofte aubergineruller som en forret, men de fungerer også rigtig godt som en hovedret sammen med en simpel grøn salat og måske lidt brød til at suge den ekstra tomatsauce op med.

TIP! Er du vild med aubergine, så prøv også min opskrift på toast med aubergine.

Variationer af opskriften

Der er mange måder at variere denne opskrift på. Hvis jeg vil have lidt ekstra grøntsager, tilføjer jeg nogle spinatblade til ricottafyldet. Man kan også prøve at bytte ricottaen ud med hytteost for en lidt lettere version. Prøv også at tilføje hakket oksekød eller tofu.

aubergineruller med ricotta
aubergineruller med ricotta

Videoopskrift

Jeg bruger min elskede bordgrill til denne opskrift, som du både kan bruge til at lave de lækreste paninisquesadillas, belgiske vafler og meget mere. Bordgrillen har forskellige plader som kan sættes i, alt efter hvad du vil lave. Har du ikke en bordgrill kan du bage dine aubergineskiver i ovnen eller stege dem på panden.

Spørgsmål til opskriften

Kan jeg fryse aubergineruller?

Ja, du kan sagtens fryse aubergineruller. Jeg anbefaler at fryse dem, inden du bager dem. På den måde kan du bare tage dem ud af fryseren og bage dem direkte, når du har brug for dem.

Hvorfor skal aubergineskiverne saltes

Du skal sørge for at salte aubergineskiverne let og lade dem trække i ca. 15 minutter, før du tørrer dem af. Det trækker noget af bitterheden ud og forhindrer dem i at blive vandede under bagningen.

aubergineruller med ricotta
Aubergineruller med ricotta og parmesan 9
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 400
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments