Lun salat med rosenkål og bagte rodfrugter

Her får du min opskrift på en farverig rosenkålssalat med rødbede, gulerod og feta. Rødbederne og gulerødderne bages i ovnen, mens rosenkålen steges kort på panden i smør, så den stadig har godt med bid.

Jeg topper salaten med feta og saltmandler, som passer rigtig godt sammen med de søde, bagte rodfrugter. Det er en fyldig efterårs- og vintersalat, som både kan spises som en lun salat eller serveres som tilbehør til aftensmaden.

rosenkålssalat med rødbede og gulerod
rosenkålssalat med rødbede og gulerod
rosenkålssalat med rødbede og gulerod

Rosenkålssalat med rødbede, gulerod og feta

5 fra 2 bedømmelser
Opskrift på en farverig rosenkålssalat med rødbede, gulerod og feta! En skøn salat, som du kan servere i vinterhalvåret, når rosenkål og rødbede er i sæson.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter

Det skal du bruge

  • 400 g rosenkål
  • 1-2 tsk smør
  • 3 gulerødder
  • 3 rødbeder
  • olivenolie
  • salt
  • friskkværnet peber
  • 80 g fetaost
  • 60 g saltmandler

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 175° varmluft.
  • Skræl rødbeder og gulerødder, og skær dem derefter i grove skiver.
  • Fordel dem på en bageplade med bagepapir, og overhæld med lidt olivenolie. Krydr med friskkværnet salt og peber.
  • Bag grøntsagerne i ovnen ved 175° varmluft i ca. 15-20 min. Rødbeder og gulerødder skal være møre, men stadig have lidt bid. Lad grøntsagerne køle lidt af, og forbered imens resten af salaten.
  • Skær enden af rosenkålen, tag de yderste blade af, og skær dem derefter i halve.
  • Varm en pande op, og kom smør herpå. Steg rosenkålen ved høj varme i 1-2 min. under omrøring.
  • Fordel rosenkålen i et fad eller en skål sammen med rødbeder og gulerødder.
  • Top med grofthakkede saltmandler og smuldret feta.
  • Nyd den lune salat som den er, eller som tilbehør til kød fx.
Kunne du lide opskriften?
5 fra 2 bedømmelser

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
rosenkålssalat med rødbede og gulerod

Tips til rosenkålssalat med rødbede og gulerod

Lad rødbeder og gulerødder beholde lidt bid, når du bager dem. Jeg synes, salaten bliver bedst, når grøntsagerne ikke bliver helt bløde. Steg også kun rosenkålen ganske kort ved høj varme. Den må gerne få lidt farve, men skal stadig være sprød.

Rosenkål, rødbede og gulerod

Rosenkål passer rigtig godt sammen med de bagte rodfrugter, fordi den har mere bid og en anderledes smag end de søde rødbeder og gulerødder. Jeg steger rosenkålen kort i smør, mens rødbeder og gulerødder bliver bagt i ovnen. Til sidst topper jeg med feta og saltmandler. Saltmandlerne giver ekstra sprødhed og lidt salt til salaten. Jeg laver gerne mine egne, når jeg har tid.

Saltmandler
Sprøde og salte mandler med masser af knas. En enkel hjemmelavet snack til gæster, drinks, madpakken eller hyggelige stunder i hverdagen.
Gå til opskrift
saltmandler

Hvad serverer man til rosenkålssalat?

Salaten kan spises lun, som den er, men jeg bruger den også gerne som tilbehør til aftensmaden. Den passer især godt til efterårs- og vinterretter, hvor de bagte rodfrugter og rosenkål kommer til deres ret.

Du kan også finde flere af mine vintersalater eller gå på opdagelse i mine salatopskrifter.

Andre salater med rosenkål

Hvis du vil prøve en lettere rosenkålssalat, har jeg også min rosenkålssalat med æbler, feta og saltmandler. Her bliver rosenkålen også stegt kort på panden, men salaten får mere friskhed og sprødhed fra æblerne.

Rosenkålssalat med æbler
Prøv også denne simple udgave af rosenkålssalaten med æbler og en nem vinaigrette dressing.
Se opskrift
rosenkålssalat med æble
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 600

2 kommentarer

5 from 2 votes (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering