Vil du følge med? 👇
Den du ved nok kage
Den du ved nok kage – lækker bradepandekage med kokosglasur
Der er nogle kager, der bare aldrig går af mode – og den du ved nok kage er én af dem. Måske fordi den er så svampet og lækker, og så er den perfekt at bage i en bradepande, hvis man skal lave noget, der rækker til mange. Jeg forbinder den med hyggelige eftermiddage med kaffe, snak og små lækkerier, og jeg tror, det er kombinationen af chokolade og kokos, der gør den så uimodståelig. Det her er en kage, som alle genkender, og som man altid lige skal have et ekstra stykke af.
Vild med kage? Se alle mine kageopskrifter her.



Den du ved nok kage
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Chokoladekage
- 250 g hvedemel
- 5 spsk. kakaopulver
- 2 tsk. bagepulver
- 2 tsk. vaniljesukker
- 1 knivspids salt
- 300 g sukker
- 3 æg
- 200 g smør (smeltet)
Glasur
- 150 g smør
- 200 g floremelis
- 160 g kokosmel
- 3 spsk. kakaooulver
- ½ dl stærk kagge
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180° almindelig ovnvarme.
- Sigt mel, salt, kakaopulver, bagepulver og vaniljesukker gennem en si og ned i en skål.
- Kom æg, sukker, smeltet smør og vand i skålen og pisk sammen til en ensartet dej.
- Hæld dejen i en bradepande på ca. 25 x 30 cm beklædt med bagepapir.
- Bag kagen i 30-35 minutter. Brug en gaffel eller træpind til at tjekke om kagen er færdig. Den er færdig når der ikke hænger noget ved. Husk, alle ovne er forskellige så det kan godt være den skal have 5-10 minutter mere for at den er gennembagt.
- Lad kagen køle af i bradepanden inden du kommer glasur på.
Glasur
- Kom alle ingredienser til glasuren i en gryde og kog op kort.
- Fordel på på kagen og nyd!
Emmas tips til opskriften
- Du kan sagtens bage kagen dagen før den skal serveres. Faktisk bliver den bare endnu bedre, da den lige får lov til at sætte sig. Kom den i en stor frysepose eller dæk den med film/sølvpapir og stil den i køleskabet. Tag den ud en time før den skal nydes.
- Nyd kagen som den er med glasur eller server med is og friske bær som en skøn dessert.


Sådan får jeg kagen svampet og luftig
Når jeg bager den du ved nok kage, går jeg altid efter, at den skal være helt svampet og luftig – sådan en kage, hvor man nærmest ikke kan stoppe igen, når man først har taget en bid. En vigtig faktor er, at ingredienserne ikke er for kolde. Jeg plejer at tage smør og æg ud lidt før, så det hele arbejder bedre sammen i dejen. Det hjælper faktisk mere, end man tror. Og så pisker jeg altid sukker og æg godt igennem, indtil det bliver blødt og luftigt – det giver kagen den der bløde struktur, som gør den perfekt som kage til kaffen.
Når de tørre ingredienser skal i, sigter jeg dem sammen – både mel, kakao og bagepulver – så der ikke er klumper, og det hele bliver blandet jævnt. Jeg rører forsigtigt i dejen, i stedet for at piske, så den ikke mister sin lethed. Og så holder jeg godt øje med bagetiden. Den her bradepandekage må endelig ikke få for meget – jeg stikker i den med en tandstik eller træpind, og når der sidder lidt fugtige krummer på, så er den klar. Så bliver den præcis, som jeg bedst kan lide den: blød, chokoladetung og lige til at skære i store firkanter.
Tip! Prøv også min drømmekage.
Spørgsmål til den du ved nok kage (FAQ)
Kan den du ved nok kage fryses?
Ja, det kan den sagtens. Jeg skærer den i stykker og fryser dem ned enkeltvis med lidt bagepapir imellem, så er det nemt lige at tage et stykke op, når man får lyst til noget sødt til kaffen.
Skal der kærnemælk i opskriften?
Nogle opskrifter bruger kærnemælk for at gøre kagen ekstra svampet, men i min version er det ikke nødvendigt. Det smeltede smør og æggene sørger for, at den får den helt rigtige, luftige konsistens – og den holder sig saftig i flere dage.
Hvordan opbevarer jeg kagen bedst?
Jeg lader kagen blive i bradepanden og dækker den med husholdningsfilm eller låg. Den holder sig frisk og lækker i mindst 2-3 dage, og jeg synes næsten, den smager endnu bedre dagen efter, når kokosglasuren har sat sig ordentligt.
Kan jeg lave den dagen før?
Ja, det gør jeg ofte – især hvis jeg skal have gæster. Glasuren sætter sig, og smagen bliver mere intens. Det gør den perfekt som kaffekage, fordi man kan lave den i god tid og bare tage den frem, når der skal hygges.