Vil du følge med? 👇
Couscous salat
Salat med couscous
Her får du opskriften på nem og lækker couscous salat med feta, agurk, avocado og tomat. Cous-cous salaten kan nydes lige som den er, men egner sig også supergodt som tilbehør til steak, kylling, lam og falafler, eller som del af et buffet- eller tapasbord.
De små grynede couscous bruges meget i det mellemøstlige køkken og har en let og luftig konsistens. Derudover, så er de supernemme at tilberede, da de bare skal røres sammen med lidt olivenolie og kogende vand. Derefter skal trække i små 15 minutter, og så er de klar.

Har du ikke couscous i køkkenskabet, så kan du også sagtens udskifte dem med bulgur. Er du til bulgur, så prøv også min opskrift på bulgursalat med bagte peberfrugter og feta!
Jeg afslutter med at overhælde min couscoussalat med friskpresset citronsaft og lidt god olivenolie. Er du mere til en decideret dressing, så kan lave en klassisk vinaigrette dressing med sennep og honning eller en myntedressing med hvidløg.

Couscous salat
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Couscous
- 200 g couscous
- 3 spsk olivenolie
- ½ tsk salt
Salat
- ½ agurk
- 2 forårsløg
- 2 avocado
- 1 håndfuld persille
- 12 cherrytomater
- 100 g feta
- 1 citron
- 2 spsk olivenolie
- ½ tsk salt
- friskkværnet peber
Sådan gør du
Couscous
- Kom couscous og olivenolie i en skål, og hæld kogende vand over, så det dækker ca. 2 cm over couscoussen.
- Dæk skålen med sølvpapir eller film, og lad couscoussen trække i ca. 15 min.
- Rør rundt og smag til med salt. Fordel i serveringsfadet og lad det køle af, imens du forbereder resten.
Salat
- Halver agurken på langs, og brug en teske til at skrabe kernerne ud. På denne måde undgår du, at agurken væsker for meget i salaten. Skær agurken i skiver og kom dem i fadet med couscous.
- Skær avocado i tern, hak persille og forårsløg fint og halver tomaterne. Fordel grøntsagerne i fadet med couscous.
- Afslut med at tilsætte feta, pres saften af citronen over salaten, og dryp med lidt god olivenolie. Krydr med salt og friskkværnet peber.
Emmas tips til opskriften
Måske du også er til…












































