Frokost & aftensmad

Bulgursalat med bagte peberfrugter og feta

En sund og nem bulgursalat til en sommeraften på teressen! De bagte peberfrugter giver en god krydret smag af chili og hvidløg. Brug salaten som tilbehør til hovedretten eller smid den i madpakken. Velbekom!

Bulgursalat m. bagte peberfrugter og feta

Forb. tid20 min
Tilb. tid20 min
Samlet tid40 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 250 g grov bulgur
  • 4 dl vand
  • 1 broccoli
  • 50 g ristede græskarkerner
  • 200 g frisk feta
  • 8 spsk. frisk persille

Bagte peberfrugter

  • 3 peberfrugter
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. chilifalger
  • 1 spsk. hvidløgskorn el frisk hvidløg
  • salt og peber

Dressing

  • 5 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. citronsaft
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Kog bulguren og lad den dryppe godt af. 
  • Mariner peberfrugterne i olie, chili, hvidløg og salt og peber uden at skære i dem. Smid dem i ovnen og bag dem ved 200 grader i 20 minutter. Lad dem køle af, og pil derefter forsigtigt skralden af, og skær dem i tynde strimler. 
  • Kog broccolien og skær den i små buketter. 
  • Rist græskarkernerne på en panden og tag dem af varmen når de begynder at poppe. 
  • Skær fetaen i små tern, og bland nu alle ingredienser sammen i en stor skål. 
  • Lav dressingen af olivenolie, citron og salt og peber og hælder over bulgursalaten inden servering. 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering