Vil du følge med? 👇
Spicy thaisuppe med peanutbutter
Cremet thaisuppe
Spicy thaisuppe med peanutbutter er en cremet suppe med masser af smæk på smagen fra både ingefær, citrongræs, koriander, soyasauce og fiskesauce. Den får den skønneste cremede konsistens fra peanutbutter og kokosmælk, og så gemmer den også på både gulerod, forårsløg og babymajs. Jeg serverer den med risnudler, frisk koriander, peanuts og bønnespirer.
Klik her for at se flere opskrifter på lækre supper.
Måske du også er interesseret i min opskrift på thaisuppe med kokosmælk og kylling.


Spicy thaisuppe med peanutbutter
Spicy thaisuppe med peanutbutter er en vegetarisk suppe med masser af smag.
Antal: 4 personer
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Suppe
- 2 tsk. rød karrypasta
- 2 spsk. olivenolie
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 3 cm frisk ingefær
- 1 stængel citrongræs
- 4 gulerødder
- 3 forårsløg
- 80 g tomatpuré
- 400 ml kokosmælk (fuld fedtprocent giver den cremede konsistens)
- 2 spsk. peanutbutter (creamy)
- 1 spsk. fiskesauce Reklame for pandasia.dk
- 2 spsk. sojasauce Reklame for pandasia.dk
- 1-1½ l grøntsagsbouillon Reklame for med24.dk
- 140 g babymajs
- 1 lime
- 150 g risnudler (eller ægnudler)
- 1 tsk. chilisauce (smag til)
Topping
- 1 håndfuld frisk koriander
- 50 g peanuts
- 80 g bønnespirer
Sådan gør du
Suppe
- Varm en stor gryde op med olie ved middelhøj varme og tilsæt derefter rød karrypasta. Lad det svitse i ca. 1 minut – det begynder at dufte dejligt.
- Hak løg, hvidløg og ingefær fint. Fjern de yderste blade af citrongræsstænglerne, bank dem let med en kniv så de åbner sig og hak dem fint. Tilsæt det hele i gryden og lad det svitse med i ca. 2 minutter. Skær gulerødderne og forårsløgene i tynde stave og tilsæt dem. Lad det svitse med i ca. 2 minutter mere – tilsæt evt. lidt ekstra olie hvis det begynder at brænde på.
- Tilsæt hakkede tomater, kokosmælk, peanutbutter, fiskesauce, sojasauce og saften fra limen. Tilsæt grøntsagsbouillon – start med ca. 1 liter og tilsæt mere undervejs, da mængden afhænger af hvor meget væske nudlerne suger. Lad suppen simre ved middel varme i 10–15 min.. Tilsæt risnudlerne og finthakkede babymajs de sidste 3–4 minutter og kog dem færdige i suppen.
- Smag til med chilisauce, fiskesauce, sojasauce, salt og peber.
- Server suppen med frisk koriander, de ristede peanuts og bønnespirer.
Emmas tips til opskriften
- Suppen holder sig fint i køleskabet i 3–4 dage i en lufttæt beholder. Opbevar nudlerne separat hvis du ved du har rester, ellers suger de al væsken.
- Suppen kan fryses uden nudler i op til 3 måneder. Optø den i køleskabet natten over og kog friske nudler når du varmer den op.
- Retten er medium stærk med 2 tsk. karrypasta. Vil du have den mildere, så start med 1 tsk. og smag dig frem.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere










































Lyder lækker men når du bruger fiskesovs er den ikke vegetarisk…
Tak for input!