Den perfekte hyggemiddag med noget for enhver smag

Raclette er en fantastisk måde at samle familie og venner omkring bordet, hvor alle selv kan sammensætte deres helt egen tallerken. Her får du inspiration til din raclette – lige fra små sprøde forårsruller og marinerede kødspyd til søde pandekager med chokoladeknapper. Den store variation gør, at der er noget for alle og det hele kan forberedes på forhånd, så du kan slappe af og nyde aftenen sammen med dine gæster. Jeg har lavet denne opskrift sammen med den gode Josephine.

Raclette
Raclette
Raclette

Raclette – ideer til mad

5 fra 1 bedømmelse

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Det skal du bruge

  • mini forårsruller (kan købes på frost i supermarkeder)
  • kyllingespyd med peberfrugt (fx marineret i barbecue)
  • oksekødsspyd
  • cocktailpølser med bacon
  • dadler med bacon
  • tigerejer med hvidløgssmør
  • nacos med cheddar
  • små sliders burgere
  • pandekager med chokoladeknapper (gør det nemt med en pandekagemix)
  • grøntsagsstave (gulerødder, agurk, peberfrugt)
  • dips (pesto, haydari mm)
  • bearnaise sauce

Sådan gør du

Forberedelse

  • Kyllingespyd: Skær kylling og peberfrugt i tern og kom på træspyd. Pensel med barbebuesauce og krydder med salt og peber.
  • Oksekødspyd: Kom oksekødstern på træspyd og krydder godt med salt og peber.
  • Sliders: Form små bøffer af oksekød og drys med revet ost. Skær salat, agurk og tomat ud.
  • Cocktailpølser med bacon: Rul cocktailpølserne ind i bacon. Sæt evt. en tandstik i, så de ikke ruller sig ud.
  • Friske dadler med bacon: Rul dadlerne ind i bacon. Sæt evt. en tandstik i, så de ikke rulller sig ud.
  • Tigerrejer med hvidløgssmør: Rør smør og hvidløg sammen til hvidløgssmør. Kom en klat smør oven på dine rejer.
  • Nachos: Kom cheddarost over nachos og top evt. med jalapenos.
  • Pandekager med chokolade: Køb en færdiglavet pandekageblanding og tilsæt mælk. Hæld i raclette formen og top med chokoladeknapper.
  • Tomatsalat: Halver tomaterne og kom dem i en skål sammen med små kugler af mozzarella og fx. frisk persille eller basilikum.

Tilbedredning

  • Sid ved bordet og lav maden lidt ad gangen! Steg kødet på toppen af racletten og nyd med enten bearnaise, haydari, pesto eller andre former ofr dip. Kom de andre småretter i de små "pander" under racletten og steg til det er færdig.
  • Anret på tallerkener og nyd maden!

Emmas tips til opskriften

Andre ideer til raclette:
  • aubergine, squash, champignon, peberfrugt, asparges
  • laks, chorizo
  • omelet
Der er masser af muligheder, det er næsten kun fantasien der sætter grænser!
Kunne du lide opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Valg af ingredienser i raclette

Her er listen over de “småretter” jeg altid har med, når menuen står på raclette.

  • Mini forårsruller – En nem og sprød favorit, der giver en asiatisk twist til raclettebordet. Forårsrullerne er hurtige at tilberede og tilføjer en dejlig kontrast til de øvrige småretter. Jeg køber dem fra frost i SuperBrugden eller føtex.
  • Kyllingespyd med peberfrugt – Møre kyllingestykker kombineret med saftige peberfrugter er både farverige og smagfulde. En barbecue-marinade tilføjer en let røget sødme, som bare smager skønt! Køb en færdigglavet barbecue sovs i Rema 1000 fx.
  • Oksekødsspyd – Disse spyd med saftige oksekødsstykker smager bare skønt – specielt når de dyppes i bearnaisesauce. Her køber jeg en færdiglavet bearnaise for at gøre det nemt.
  • Cocktailpølser med bacon – En klassisk kombination af salt og sødt, der altid er et sikkert hit. Baconen bliver sprød og tilfører masser af smag til de små pølser.
  • Dadler med bacon – Søde dadler omviklet med sprød bacon smager seriøs for lækkert! Dem MÅ du prøve.
  • Tigerejer med hvidløgssmør – Jeg køber rejer fra frost og lader dem lige tø op. Jeg topper med en klar hvidløgssmør inden jeg tilbereder dem.
  • Nachos med cheddar – Sprøde nachos med smeltet cheddarost er jo altid bare lækkert.
  • Små sliders burgere – Saftige miniburgere med fyld efter eget valg.
  • Pandekager med chokoladeknapper – En sød og lækker afslutning på måltidet. Du kan med fordel købe en pandekagemix, som gør det nemt og hurtigt at tilberede disse små lækkerbiskener, som hele bordet vil elske.
  • Grøntsagsstave (gulerødder, agurk, peberfrugt) – Friske og sprøde grøntsagsstave fungerer også perfekt som dip-tilbehør.
  • Dips (pesto, haydari mm.) – Cremede dips som pesto og haydari tilføjer smag og binder retten sammen. Prøv også hummus eller aioli fx.
  • Bearnaise sauce – En klassisk favorit, der løfter både kød og grøntsager med sin cremede konsistens og fyldige smag.

Videoopskrift raclette

Raclette
Raclette

Tips til en vellykket raclette

Forbered på forhånd – Skær grøntsagsstavene, lav spyddene, kom bacon om pølserne og gør dip og saucer klar i små skåle. Opbevar på køl og så er du klar til gæster!

Hold portionerne små – Raclette er en “smag lidt af hvert”-oplevelse, så sørg for små portioner. Små sliders, mini-forårsruller og spyd fungerer perfekt!

Sørg for god varme – En raclettepande skal have tid til at blive godt varm. Hvis osten eller kødet ikke syder og bobler, så vent lidt længere, før du tilføjer dine ingredienser.

Tilbehør til raclette

Det er en go ide at smide nogle fade med salater på bordet, så der er noget grønt tilbehør. Det kunne fx være en tomatsalat eller en kålsalat. Derudover er det lækker at servere brød til, fx en baguette, fladbrød eller naan som man kan dyppe i de forskellige dips og saucer. Det er nemlig vigtig med forskellige dips og saucer som aiolo, hummus, sød chilisauce, bearnaise mm. Til sidst kan du servere lidt frisk frugt skåret i små tern, som er lækkert til de søde pandekager.

Raclette
Raclette
Raclette
Raclette

Til højtider og sammenkomster

Raclette er oplagt til festlige lejligheder, fordi det giver dine gæster mulighed for at sammensætte deres egen tallerken. Her er nogle idéer til specifikke begivenheder:

  • Fødselsdage – Lav et raclettebord med både kød, grøntsager og dessertmuligheder.
  • Nytårsaften – Tilføj lidt luksus med tigerejer, laks og eksklusive oste.
  • Sommerfester – Server en let og farverig version med masser af grøntsager og skaldyr.
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 430
5 from 1 vote
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments