Der er masser af muligheder, det er næsten kun fantasien der sætter grænser! Forberedelse på forhånd: Det meste kan forberedes dagen inden – rul bacon om dadler og pølser, sæt spyddene, og bland hvidløgssmørret. Opbevar det i køleskabet til næste dag. Holdbarhed: Rester holder sig i køleskabet i 2 dage i en tætsluttet beholder. Genopvarm i ovnen eller på en pande. Frysning: Frarådes – de fleste retter mister tekstur ved frysning og optøning.
Tilberedning
Forberedelse
Kyllingespyd: Skær kylling og peberfrugt i tern og kom på træspyd. Pensel med barbecuesauce og krydder med salt og peber.
kyllingespyd
Oksekødspyd: Kom oksekødstern på træspyd og krydder godt med salt og peber.
oksekødsspyd
Sliders: Form små bøffer af oksekød. Skær salat, agurk og tomat ud til topping. Osten smelter du over bøffen i raclette-panden, når du er ved bordet.
sliders
Cocktailpølser med bacon: Rul cocktailpølserne ind i bacon. Sæt evt. en tandstik i, så de ikke ruller sig ud.
cocktailpølser med bacon
Friske dadler med bacon: Rul dadlerne ind i bacon. Sæt evt. en tandstik i, så de ikke ruller sig ud.
dadler med bacon
Tigerrejer med hvidløgssmør: Rør blødt smør og finthakket hvidløg godt sammen. Sæt det i køleskabet til det skal bruges. Når du er klar til at stege rejerne, lægger du dem i raclette-panden og kommer en klat hvidløgssmør oven på.
tigerrejer
Nachos: Kom cheddarost over nachos og top evt. med jalapeños. Læg dem i raclette-panden under racletten og varm dem, til osten er smeltet.
nachos med cheddar
Pandekager med chokolade: Køb en færdiglavet pandekageblanding og tilsæt mælk efter anvisningen på pakken. Hæld dejen i raclette-panden og top med chokoladeknapper – bag til pandekagen er fast og let gylden på toppen.
pandekager med chokoladeknapper
Tomatsalat: Halver tomaterne og kom dem i en skål sammen med mini-mozzarella (de små hvide kugler du finder i køleafdelingen) og frisk persille eller basilikum.
tomatsalat
Tilberedning
Sid ved bordet og lav maden lidt ad gangen! Steg kødet på toppen af racletten – det er klar, når det er gennemstegt og får en let, brun overflade. Kom de andre småretter i de små "pander" under racletten og steg, til det er gennemvarmt og evt. får lidt farve på toppen. Nyd maden med bearnaise, haydari, pesto eller andre dips samt grøntsagsstave.
mini forårsruller, grøntsagsstave, dips, bearnaise sauce