Vil du følge med? 👇
Pulled pesto chicken wrap
Hurtige wraps til frokost
Her får du en skøn frokostide som er nem og hurtig at lave! Menuen står på pulled pesto chicken wraps med spinat og avocado.
Det er ikke særlig vanskeligt at lave pulled chicken, selvom man måske kunne tro det. For at opnå den lækre effekt, hvor du kan trække kyllingen fra hinanden, skal du koge dine kyllingebryst i små 15 minutter, hvorefter du kan rive den fra hinanden med to gafler. For at give en masse smag blander jeg kyllingen med rød pesto, rødløg, grøn peberfrugt, græsk yoghurt og mayonnaise. Jeg varmer dem i min paninimaskine, men har du ikke sådan en, kan du sagtens lave dem på panden i stedet.
Se den præcise fremgangsmåde i min videoopskrift ved siden af.
TIP! Prøv også min opskrift på den lækreste avocado pesto wrap.
Pulled pesto chicken wrap
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Pulled pesto chicken
- 2 stk. kyllingbryst
- ½ rødløg
- ½ grøn peberfrugt
- 3 spsk. rød pesto (eller grøn)
- 2 spsk. græsk yoghurt 10% (eller cremefraiche)
- 1-2 spsk. mayonnaise
- salt og peber
Derudover
- 4 tortilla pandekager
- 4 håndfulde frisk spinat
- 2 avocadoer
Sådan gør du
- Kog kyllingen i letsaltet vand i ca. 15 minutter.
- Lad kyllingen køle af og riv den derefter fra hinanden med to gafler. Kom kyllingen i en skål.
- Hak rødløg og peberfrugt fint og kom også det i skålen sammen med rød pesto, græsk yoghurt og mayonnaise. Rør det godt sammen.
- Smag til med salt og peber.
- Fordel spinat og avocado skåret i skiver i 4 pandekager efterfulgt af en god klat pulled pesto chicken.
- Fold pandekagen sammen (se hvordan i videoopskriften øverst) og bag den i en paninimaskine. Har du ikke en paninimaskine, kan du også stege dem på panden i lidt smør.
- Skær over på midten og nyd dem med det samme.