Vil du følge med? 👇
Koldskål med citron
Klassisk koldskål
Klassisk koldskål med citron er en skøn sommerspise for hele familien! Jeg nyder den med friske danske jordbær og hjemmelavede kammerjunker. Opskriften på kmmerjunkerne har jeg fra Mette Blomsterberg, hvor jeg blot har tilføjet en smule citronskal.
Er du ikke til citron, så kan dette sagtens udlades i både koldskålen og i kammerjunkerne.
Prøv også: min opskrift på rabarber koldskål med havregrynscrunch <<


Koldskål med citron
Opskrift på hjemmelavet koldskål med citron er en rigtig sommerspise. Nyd den med hjemmelavede kammerjunkere og danske friske jordbær.
Antal: 4 personer
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Koldskål
- ½ vaniljestang Reklame for med24.dk
- 4 æggeblommer (evt. pasteuriserede)
- 120 g sukker
- 4 dl tykmælk
- 1 liter kærnemælk
- ½ øko citron
Derudover
- hjemmelavede kammerjunkere (se link øverst)
- friske danske jordbær
Sådan gør du
Koldskål
- Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab vaniljekornene ud. Brug bagsiden af en ske og lidt af sukkeret til at mase vaniljekornene ud – sukkeret hjælper med at skille de små korn ad, så de fordeler sig jævnt i koldskålen.
- Pisk æggeblommer, sukker og vaniljesukker sammen i en stor skål.
- Pisk kærnemælk og tykmælk i lidt ad gangen, til det hele er godt blandet. Tilsæt evt. mere tykmælk, hvis du ønsker en tykkere konsistens.
- Riv skallen af citronen fint ned i skålen, og pres derefter saften ud og hæld den i. Vend det rundt.
- Server koldskålen iskold med kammerjunkere og friske jordbær.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere




















