Vil du følge med? 👇
Kartoffelsalat med hjemmelavet grøn pesto
Grøn kartoffelsalat med pesto og apsarges
Grøn kartoffelsalat med hjemmelavet grøn pesto er den perfekte sommerret! Nyd den som den er eller brug den som tilbehør til grillmaden. Jeg kan godt lide at fylde min kartoffel salat med en del grøntsager, så den netop kan nydes som en måltidssalat i sig selv. Her har jeg brugt asparges, gulerod, hjertesalat og små skiver af rødbede.
Kartoffelsalat med hjemmelavet grøn pesto
Antal: 4 personer
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Pesto
- 25 g pinjekerner
- 25 g solsikkekerne
- 2 fed hvidløg
- 2 håndfulde frisk basilikum
- 2 håndfulde frisk persille
- 50 g parmesan
- 8-10 spsk. olivenolie
- 1 citron, saften herfra
- salt og peber
Kartoffelsalat
- 1 kg små nye kartofler, kogt og afkølet
- 2 gulerødder, i skiver
- 1 bundt asparges, blancheret og i skiver
- 1 rødløg, i skiver
- 100 g feta
- 1 stk. hjertesalat
- 1 dåse syltede rødbeder i tern (jeg brugte dem fra bonduelle)
Sådan gør du
Pesto
- Kom alle ingredienser i en minihakker undtagen olivenolien. Blend og tilsæt olien løbende til du får den konsistens du ønsker.
Kartoffelsalat
- Kog kartoflerne og lad dem køle af. Skær dem i mindre stykker og fordel dem på et fad.
- Blancher asparges ved at lade dem koge et par minutter og kom dem derefter i iskold vand, så du stopper kogningen. Skær dem i mindre stykker og fordel dem over kartoflerne sammen med gulerod, rødløg og feta.
- Hæld pestoen over og vend det hele rundt. Afslut med at toppe med rødbede.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere