Vil du følge med? 👇
Indbagt asparges med pikant
Butterdejspakker med asparges
Indbagt asparges med pikant eller små sprøde butterdejspakker, som de også kaldes, er en nem og lækker forret eller appetizer, som dig og dine gæster vil elske. Derudover vil de også pryde dit påskebord og minde dig om, at de grønne asparges endelig er i sæson!
Du kan lave dem på bare 25 minutter. Alt du skal bruge er en plade butterdej, lidt pikantost, et bundt asparges, et rødløg og et par hvidløg.
Fyldes kan sagtens varieres! Du kan fx lave en vegetarudgave med svampe, en udgave med spinat og feta eller en udgave med pesto, skinke og ost. Der er massere af muligheder!
Hvis du er helt vild med butterdej som jeg, så prøv også min opskrift på butterdejspakker med chorizo, cheddar og pikant eller min opskrift på små butterdejstærter med pikant, feta og tomat.
Indbagt asparges med pikant
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- 1 plade butterdej
- 1 bundt asparges
- 3 spsk. pikant ost eller anden smøreost
- 2 rødløg, i ringe
- 3 fed hvidløg, presset
- chiliflager
- salt og pebr
- 1 æg til pensling
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
- Sauter løg og hvidløg på en pande i lidt olie.
- Skær butterdejen ud i 9 firkanter og smør pikantost ud på dem.
- Fordel løg, hvidløg og asparges på dejen og krydder med salt, peber og chili.
- Luk dem let sammen på tværs og pensel med et sammenpisket æg. Bag i ovnen ved 200 grader i 12-15 minutter, eller til de er gyldne.