Buddha bowl med falafel

Buddha bowl med falafel
Antal: 2 bowls
Ingredienser
Buddha bowl
- 2 rødbeder, i mundrette stykker
- 3 gulerødder, i mundrette stykker
- 2 dl bulgur, kogt efter anvisning på pakken
- 1 avocado, i skiver
- 2 dl ærter
- 2 håndfulde rød spidskål
- 2 håndfulde frisk spinat
Tilbehør
- friske blåbær
- frisk lime
- saltede mandler
- fetaost
- frisk mynte
Rødbedehummus
- ½ dåse kikærter (120 g drænet vægt)
- 200 g rødbede, kogt og skrællet
- 2 spsk. tahin
- 2 spsk. neutral olie
- 2 spsk. æblecidereddike
- 2 tsk. stødt spidskommen
- salt og peber
Falafler (10-15 stk. afhængig af størrelsen)
- 1 dåse kikærter (240 g drænet vægt)
- 2 fed hvidløg
- 2 æg
- 2 dl havregryn
- 2 spsk. rasp
- 2 håndfulde frisk persille, grofthakket
- ½ citron, saften herfra
- 1 tsk. salt
- 1 spsk. stødt spidskommen
- 1 spsk. stødt koriander
- ½ tsk. peber
- olie til pensling
Sådan gør du
Buddha bowl
- Skræl rødbede og gulerod og skær dem i mundrette skiver. Fordel dem på to bageplader med bagepapir og vend dem i lidt olie. Drys med salt og peber og bag i ovnen ved 200 grader varm luft i 15-20 minutter.
- Kog bulgur efter anvisning på pakken og lad det køle af.
- Sær avocado i skiver og snit rødkål fint.
- Find to skåle og fordel bagte rødbede, gulerod, avocado, rødkål, spinat og ærter deri. Top med saltede mandler, blåbær, frisk mynte, fetaost og lime.
Rødbedehummus
- Skrub rødbederne og kog dem med skræl i 30 minutter.
- Lad dem køle af skræl dem derefter. Skær dem i mindre stykker.
- Kom nu rødbede, tahin, olie, kikærter, spidskommen, æblecidereddike, salt og peber i en minihakker og blend til du får den rette konsistens. TIlsæt evt. lidt vand, hvis konsistensen er for tyk.
Falafler (10-15 stk. afhængig af størrelsen)
- Smid alle ingredienser i en minihakker, foodprocesser eller blender og rør det godt igennem til du får en sammenhængende dej. Dejen må godt være lidt klistret, men du skal kunne rulle kugler af den. Er den dog for klistret ,tilsæt da en halv dl mere havregryn. Har du ikke en blender eller minihakker, kan du også bruge en stavblender! Start da med at blende kikærterne til en cremet masse og tilsæt derefter resten.
- Rul nu dejen til 10-15 kugler al efter hvor store du ønsker dem, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Pensel kuglerne med neutral olie.
- Bag i ovnen i 15-25 minutter ved 200 grader afhængig af størrelse. Vend dem når halvdelen af tiden er gået, så begge sider får farve.
Anretning
- Afslut med at toppe din buddha bowl med et par falafler og en klat rødbedehummus.
