Vil du følge med? 👇
Ramsløgspesto med solsikkekerner
Cremet grøn pesto
Ramsløgspeso med solsikkekerner! Det er forår og derfor ska det udnyttes at ramsløg er i sæson. De findes i mange skove rundt i Danmark, så hvis du alligevel er ude og gå en tur, så hold øjnene åbne efter ramsløg!
Pluk et par håndfulde, bring dem med hjem i køkkenet, og så er du ellers klar til at lave en skøn ramsløgspesto med solsikkekerner og parmesan.
Nyd den grønne pesto i en sandwich, i en salat eller som dip til grøntsagsstave.
Prøv også: min opskrift på basilikumspesto!


Ramsløgspesto med solsikkekerner
Udnyt at du selv kan plukke ramsløg, og prøv denne ramsløgspesto med solsikkekerner og parmesanost.
Antal: 1 glas
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- 2 håndfulde friske ramsløg
- 1 dl solsikkekerner Reklame for helsam.dk
- 50 g parmesanost
- 1½ dl olivenolie
- ½ citron (saften herfra)
- ¼ tsk. salt
- friskkværnet peber
Sådan gør du
- Rist solsikkekernerne på en tør pande (uden fedtstof) ved middelvarme i ca. 3-4 minutter, til de er let gyldne og dufter nøddeagtigt. Rør jævnligt i dem, så de ikke brænder på. Tag dem af varmen og lad dem køle lidt af, inden du går videre.
- Kom solsikkekerner, ramsløg, revet parmesanost, olivenolie, citronsaft, salt og peber i minihakkeren og blend til en ensartet masse. Skrab evt. kanterne ned undervejs, så alt kommer med.
- Smag til med lidt ekstra citronsaft, salt og peber.
Emmas tips til opskriften
- Pestoen holder sig ca. 5–7 dage i køleskabet i et rent, lufttæt glas.
- Ramsløg er i sæson i det tidlige forår – typisk marts til maj. Pluk blade der lugter tydeligt af hvidløg.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere





















