Vil du følge med? 👇
Kartoffelrösti med laks
Nem og hurtig frokost
Når jeg har lyst til noget nemt, lækkert og lidt ekstra, laver jeg kartoffelrösti med varmrøget laks. Rösti med laks passer perfekt til en hyggelig frokost, en let aftensmad eller endda som en forret, når der kommer gæster. Jeg elsker kombinationen af de sprøde röstier og den røgede laks som jeg rører sammen med cremefraiche, rødløg og dild. Jeg topper med radiser og spinatblade. Se opskriften herunder.



Kartoffelrösti med laks
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Lakserilette
- 125 g varmrøget laks (jeg brugte peberlaks)
- 4 spsk. creme fraiche (18%)
- ½ lime
- 2 håndfulde dild
- ¼ tsk. groft salt Reklame for Med24
- friskkværnet peber
Derudover
- 8 radiser
- 50 g babyspinat
- 4 kartofler (mellemstore)
- 2 spsk. olivenolie
Sådan gør du
Lakserilette
- Pil laksen og riv den i små stykker. Pres saften af limen.
- Kom laksen i en skål sammen med cremefraiche, limesaft, dild, salt og peber. Rør rundt og smag til.
Kartoffel rösti
- Kog kartoflerne møre og tryk dem let flade med bagsiden af et glas eller en lille skål. Pensel kartoflerne med lidt olivenolie.
- Smør dit belgiske vaffeljern med olivenolie og kom de let maste kartofler heri. Bag i 2-3 minutter, til kartoflen er sprød. Tag forsigtig ud med en paletkniv.
- Anret dine rösti med spinatblade og lakseriletter. Pynt med radiser og dild. Servér straks.
Emmas tips til opskriften
- Forberedelse: Lakseblandingen kan røres sammen dagen i forvejen og opbevares i køleskab i op til 1 dag.
- Servering: Röstien er bedst nylavet – den mister sin sprødhed hvis den står for længe.
Ingredienser i kartoffelrösti med laks
Hovedrollen spilles selvfølgelig af kartoflerne, som gør röstierne sprøde og lækre. Jeg plejer at vælge faste kartofler som aspargeskartofler, fordi de holder formen bedst. Find en mellemstor kartoffel hvis det er til frokost. Vil du servere retten til forret kan du vælge små kartofler.
Den varmrøgede laks giver retten sin karakteristiske smag – især hvis du bruger peberlaks, som tilføjer lidt ekstra kant. Dilden passer perfekt til både laks og kartofler. Radiser og spinatblade fungerer som pynt og giver lidt sprødhed og farve
Kartoffelrösti i vaffeljern
I denne opskrift bruger jeg min bordgrill/paninimaskine fra Braun, som er super smart til formålet! Du får de sprødeste rösti som er klar på ingen tid! En sjov og anderledes måde at lave en kartoffelrösti på.







































