Vil du følge med? 👇
Toast med avocado og æg
Grated Egg Toast
Her får du et genialt tip til din frokost! Den står nemlig på en nem og lækker toast med avocado og æg, også kaldt ‘Grated Egg Toast’. Grated fordi, jeg både river et hårdkogt æg og frisk parmesan ud over brødet.
Sådan laver du den lækreste toast
Jeg starter med at riste en skive surdejsbrød på panden i lidt smør. Derefter fordeler jeg frisk spinat og avocado i skiver på brødet. Jeg river mit æg over maden efterfulgt at friskreven parmesanost. Jeg topper den med frisk karse og balsamico glace. Glace man købes i mange dagligvarerbutikker – alternativt kan du bruge almindelig balsamico, det har bare ikke den samme cremede og tykke konsistens.
Se hele fremgangsmåden i min videoopskrift ovenfor.
TIP! Er du vild med toast, så prøv også min opskrift på luksustoast med aubergine og chorizo eller min opskrift på panini med avocado, pesto og kylling.
Toast med avocado og æg
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- 1 skive surdejsbrød
- 1 spsk. smør
- 1 håndfuld frisk spinat
- ½ avocado
- 1 hårdkogt æg
- 2 spsk. friskreven parmesanost
- 2 spsk. frisk karse
- balsamico glace (eller almindelig balsamico)
- salt og peber
Sådan gør du
- Rist surdejsbrødet på begge sider på en pande i lidt smør.
- Fordel spinat og avocado i skiver på brødet.
- Riv æg og parmesan ud over brødet.
- Afslut med at toppe med frisk karse og balsaimco glace.
- Drys med salt og peber.