Vil du følge med? 👇
Wrap med gulerod, squash og æg
Den lækreste wrap med gulerod, squash og æg! En sund og nem frokost som kan laves lynhurtigt! Fyld den med dit yndlingsfyld – her burger jeg karrydressing, spinat og kyllingpålæg. Cream cheese, serrano og rucola kunne også være lækkert! I stedet for at nyde den som en wrap kan du også skær den over i mindre bidder og nyde som en forret eller lækker hapser. Se opskriften herunder.



Wrap med gulerod, squash og æg
Wrap med gulerod, squash og æg er perfekt som en nem frokos. Fyld den med det fyld du bedst kan lide – her bruger jeg karrydressing, spinat og kyllingpålæg.
Antal: 2 personer
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Bund
- 1 squash
- 2 gulerødder
- 3 æg
- 140 g mozzarella
- Salt
- Friskkværnet peber
Ideer til fyld
- Frisk salat
- Kyllingepålæg
- Karrydressing (link i opskriftsnoter)
Sådan gør du
- Riv gulerod og squash groft og kom i en skål sammen med æg og mozzarella. Krydder med salt og peber.
- Rør rundt med en ske og fordel på en bageplade med bagepapir i et lag på ca. 0,5 cm i tykkelsen.
- Bag i ovnen ved 180° varmluft i 25-30 minutter eller til bunden er gylden.
- Lad bunden køle af og vend den derefter om.
- Fyld med dressing, salat og kyllingpålæg.
- Rul sammen og skær over på midten. Du kan også skære dem i mindre skiver og servere som en lækker forret (se billede i blogindlægget)
Emmas tips til opskriften
- Prøv min opskrift på karrydressing til denne wrap!
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere




















