Vil du følge med? 👇
Chokoladeboller med kardemomme
Bløde chokoladeboller
I dag har jeg bagt disse bløde chokoladeboller med kardemomme. En skøn bolle, som kan nydes lige som den er, eller med smør eller ost. Er du ikke til kardemomme, så kan dette sagtens undlades, og så får du en helt klassisk chokoladebolle.
Jeg har bagt dem i en springform, hvilket gør, at de forbliver dejligt svampede og bløde – hele vejen rundt.
Chokoladebollerne er lavet med den samme dej som i min opskrift på krydrede æbleboller. Her har jeg blot tilføjet æble i stedet for chokolade.



Chokoladeboller
Opskrift på bløde chokoladeboller med kardemomme. En skøn bolle, som kan nydes lige som den er, eller med smør eller ost.
Antal: 12 stk
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- 3 dl mælk
- 30 g gær
- 60 ml neutral olie
- 1½ spsk. sukker
- 1½ tsk. kardemomme Reklame for med24.dk
- 1 tsk. salt
- 100 g grahamsmel Reklame for med24.dk (eller fuldkornshvedemel)
- 350-400 g hvedemel Reklame for med24.dk
- 100 g mørk chokolade Reklame for med24.dk
- 1 æg (til pensling)
Sådan gør du
- Hæld mælk og gær i en skål og rør det godt sammen.
- Tilsæt olie, sukker, kardemomme og salt. Rør rundt.
- Tilsæt melet lidt ad gangen imens du ælter og hold lidt igen til sidst – dejen skal være blød og let klæbrig, ikke tør. Det er bedre at tilsætte for lidt mel end for meget.
- Hvis du har en røremaskine, så rør dejen ved mellemhøj hastighed i ca. 10 minutter til dejen slipper siderne, men stadig hænger fast i bunden. Hvis ikke, så ælt dejen grundigt i hånden til den er glat og smidig og ikke længere klistrer til hænderne.
- Hak chokoladen groft og vend den forsigtigt ind i dejen med hænderne eller en ske, så stykkerne fordeles jævnt.
- Dæk skålen til med et viskestykke eller husholdningsfilm og lad dejen hæve et lunt sted – f.eks. ved komfuret i en 1 time, til dejen er hævet til dobbelt størrelse.
- Form 12 boller og placer dem tæt op ad hinanden i en springform på ca. 26 cm eller et ildfast fad. Du kan også fordele dem med lidt afstand på en bageplade beklædt med bagepapir. Vil du have ekstra bløde og svampede boller, så vælg springformen.
- Pensl bollerne med et sammenpisket æg lige inden bagning og drys evt. med perlesukker.
- Lad bollerne efterhæve tildækket i 30 minutter.
- Bag bollerne midt i ovnen ved 175 grader varmluft. Har du sat dem tæt sammen i en form som jeg gjorde, så giv dem ca. 25 minutter. Sætter du dem frit på en bageplade, så giv dem 18–20 minutter.
- Hold øje, da alle ovne er forskellige. Bollerne er færdige, når de er lysebrune på toppen. Du kan løfte en bolle op og banke let på bunden med fingeren – lyder det hult, er de gennembagte.
Emmas tips til opskriften
- Bollerne holder sig bedst i en tætlukket pose ved stuetemperatur i 1–2 dage. Varm dem evt. kort i ovnen inden servering.
- Chokoladebollerne kan sagtens fryses. Lad dem køle helt af og og frys ned. Tag dem ud og lad dem tø op ved stuetemperatur, eller varm dem direkte fra fryseren i ovnen ved 160 grader i ca. 10 minutter.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere




















Jeg synes de er rigtig gode at lave og at spise dine boller er fantastiske😁😊
Yay, der bare SÅ godt at høre, Josefine!
Rigtig god dag til dig!