Vil du følge med? 👇
Quinoa salat med avocado og æble
Salat med quinoa
Denne quinoa salat med avocado og æble er en frisk, fyldig og nem salat, som bare smager drøngodt! Salaten kan nydes til frokost eller til aftensmad, eller som tilbehør til kød, kylling, falafler, frikadeller osv. Salaten er lavet med frisk spinat, cremet avocado, sprød æble og ristede pinjekerner. Du kan sagtens variere indholdet af denne quinoa salat – spidskål og granatæble kunne også være lækkert!
TIP! Er du på udkig efter flere salatopskrifter, så se alle mine opskrifter på salat lige her!


Quinoasalat med avocado og æble
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Quinoa salat
- 2 dl quinoa
- 4 dl vand
- salt (efter smag)
- 3 håndfulde frisk spinat (eller anden slags salat)
- 1 håndfuld bredbladet persille
- 1 avocado
- 25 g pinjekerner
- 1 æble
Viniagrette dressing
- 3 spsk olivenolie
- 2 spsk hvidvinseddike (eller æbleddike)
- 2 tsk honning
- 1 tsk dijonsennep
- ½ citron
- ¼ tsk salt
- friskkværnet peber
Sådan gør du
Quinoa salat
- Fyld en gryde med vand, og bring det i kog ved høj varme. Tilsæt quinoa og lidt salt, og lad det småsimre under låg ved lav varme i ca. 15 min..
- Hæld evt. overskydende vand fra og lad det køle af.
- Fordel spinat og bredbladet persille på et fad sammen med den afkølede quinoa.
- Skær æble og avocado i tynde skiver. Rist pinjekernerne på en tør pande ved mellemhøj varme i ca. 2-3 min., til de dufter nøddeagtigt og er let gyldne. Fordel æble, avocado og pinjekerner på fadet.
Viniagrette dressing
- Pres saften af citronen i en lille skål. Kom olivenolie, hvidvinseddike, honning og sennep i skålen, og pisk det godt sammen med en gaffel. Smag til med salt og friskkværnet peber, og tilsæt evt. mere honning eller citronsaft, hvis dressingen er for sur eller for sød.
- Overhæld salaten med dressingen.
Emmas tips til opskriften
- Du kan bruge hvid quinoa, couscous eller bulgur i stedet for sort quinoa.
- Du kan bruge andre typer salat som rucola, feldsalat eller spidskål.
- Du kan tilføje kylling, flanksteak eller falafler og gøre salaten til en mættende måltidssalat.
Quinoa frø
Quinoa er et lille frø, der når de koges “popper” op, så de får en lækker og lidt knasende konsistens. Quinoa indeholder masser af fibre, antioxidanter og protein, og kan derfor være supergode at tilføje i diverse salater mm. Derudover, så kan du bruge quinoa på samme måde som du bruger ris, bulgur og couscous, da de mætter rigtig godt.
Dressing til quinoa salat
Til denne salat laver jeg en simpel vinaigrette dressing, eller olieeddike dressing, som det også kaldes. Denne laves på olivenolie, sennep, honning, hvidvinseddike og citron. Den giver en skøn syrlighed til salaten, men andre slags dressing kan også bruges! Prøc fx at servere salaten med en hjemmelavet grøn pesto eller en hjemmelavet hummus.







































