Vil du følge med? 👇
Morgentrifli med mango og hindbær
Køleskabsgrød med mango og hindbær
Morgentrifli med mango og hindbær er en skøn og farverig spise, som du kan nyde til morgenmad eller servere som et farverigt indslag på brunchbordet.
Det er en simpel, hurtig og mættende morgenmad der består af en køleskabsgrød (overnight oats), mangopuré og hindbærkompot. Du kan med fordel lave en god portion mangopuré og hindbærkompot når du er i gang – så har du til ugens løb.
Prøv også: min opskrift på chiagrød med græsk yoghurt og citron <<
Køleskabsgrøden laves på havregryn og juice, som sættes i køleskabet aftenen forinden og røres op med græsk yoghurt eller skyr næste morgen. Det er også bedst, at lave din hindbærkompot aftenen ind, så den bliver helt koldt.
Morgentrifli med mango og hindbær
Antal: 2 personer
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Køleskabsgrød (forberedes dagen inden)
- 75 g havregryn, finvalset
- 1,5 dl juice (æblemost, multifrugt eller appelsin)
- 100 g græsk yoghurt eller skyr
Hindbærkompot (forberedes dagen inden)
- 200 g frosne hindbær
- 1 tsk. vaniljepulver
Mangopuré
- 240 g mango (fra frost)
- ½ citron, saften herfra
- 2 tsk. honning
Toppings
- frisk mango
- friske hindbær
- ristede mandler
Sådan gør du
Køleskabsgrød (forberedes dagen inden)
- Bland havregryn og juice i en skål og kom den i køleskabet natten over.
- Næste morgen blander du græsk yoghurt eller skyr i så du får en kold grød.
Hindbærkompot (forberedes dagen inden)
- Kom bær i en gryde sammen med vaniljepulver og kog det sammen til en grov kompot. Sæt i køleskabet natten over, så den bliver kold.
Mangopuré
- Lad mango tø op i ca. 10-15 minutter på køkkenbordet. Kom mango, limesaft og honning i en minihakker og blend til en cremet kompot.
Sammensætning
- Find to glas og fordel din køleskabsgrød, mangopuré og hindbærkompot i lag. Top med friske bær, mango og ristede mandler.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere