Kylling med mangochutney og grønt

Kyllingeret med mangochutney

En nem hverdagsret

Når jeg vil lave en hverdagsret, der både er fuld af smag og nem at lave, så faldet valget ofte på kylling med mangochutney og grønt. Jeg eeeeeelsker, hvordan den søde smag fra mangochutneyen kombineret med det krydrede fra ingefær og hvidløg bare smager piv-lækkert! Det er en perfekt hverdagsret, når det hele gerne må være nemt, hurtigt og selvfølgelig stadig lækkert og fyldt med smag.

Opskriften er udviklet sammen med den gode Josephine.

Kyllingeret med mangochutney

Kylling med mangochutney og grønt

Vær den første til at bedømme!
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 28 minutter

Det skal du bruge

  • 4 dl ris
  • 1 stk. rødløg
  • 2 stk. peberfrugt
  • 1 spsk. friskrevet ingefær
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. sesamolie (eller alm olie)
  • frisk koiander

Marineret kylling

  • 400 g kylling
  • 2 spsk. soya
  • 3 spsk. hoisinsauce
  • ½ tsk. salt
  • lidt peber

Mango chutney sauce

  • 250 g mangochutney
  • 3 spsk. hoisin

Sådan gør du

  • Sæt ris over at koge (følg anvisning på pakken).
  • Skær kylling i strimler og bland den godt sammen med soya, hoisin, salt og peber i en skål.
  • Skær peberfrugt og rødløg i tynde strimler, pres hvidløget og riv ingefæren.
  • Varm en wok pande op med olie og kom hvidløg, ingefær og løg herpå. Lad det stege et par minutter.
  • Tilføj kyllingen og lad den blive brunet godt af.
  • Bland hoisin og mangochutney godt sammen i en skål og hæld det derefter over retten sammen med peberfrugt.
  • Lad retten simre til kyllingen er gennemstegt.
  • Server med ris og koriander.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Valg af ingredienser i kylling med mangochutney og grønt

  • Ris: Ris er bare lækkert i denne ret! De suger smagen fra mangochutneyen og saucen til sig og gør retten dejligt fyldig. Jeg bruger normalt basmatiris eller jasminris.
  • Rødløg og peberfrugt: Giver smag og sprødhed! Og så har de jo bare nogle flotte farver også.
  • Friskrevet ingefær: Ingefær giver retten en frisk og let krydret smag. Jeg bruger altid masser af ingefær, men du kan tilpasse det så det passer til dig!
  • Hvidløg: Bare altid godt med hvidløg – er du lidt af en hvidløgs-haj, så tilføj et fed mere!
  • Sesamolie (eller almindelig olie): Jeg bruger sesamolie til at stege kyllingen og grøntsagerne i, da den tilføjer en let nøddeagtig smag, som passer rigtig godt sammen med mangochutneyen. Hvis jeg ikke har sesamolie, kan jeg sagtens bruge almindelig olie i stedet.
  • Frisk koriander: Det er ikke alle der er til koriander, men hvis du er en af dem som er (som mig), så giv den endelig gas med det!
  • Marineret kylling: Kyllingen er naturligvis en vigtig spiller i denne ret – jeg marinerer den i soya, hoisinsauce, salt og peber. Marinaden gør kyllingen ekstra saftig!
  • Mango chutney sauce: Saucen, lavet af mangochutney og hoisinsauce, er det, der binder hele retten sammen. Mangochutneyen tilføjer en intens sødme, mens hoisinsaucen giver en dyb smag. Kombinationen af disse to giver kyllingen en lækker glasering – prøv det!!

Tips til at lave kylling med mangochutney og grønt

Har du tid, kan du med fordel marinere kyllingen i god tid. Jeg lader kyllingen trække i marinaden i mindst 30 minutter – men hvis jeg har tid, lader jeg den gerne stå i køleskabet natten over. Det giver kyllingen tid til at absorbere al smagen fra soyaen og hoisinsaucen, hvilket gør den ekstra saftig og lækker.

Saucen af mangochutney og hoisin laver jeg ved at blande de to ingredienser direkte i panden, når kyllingen og grøntsagerne er færdige. Jeg sørger for, at saucen dækker kyllingen godt, så den får den lækre glasering, der gør retten så speciel. Hvis saucen er for tyk, tilsætter jeg en lille smule vand for at få den rette konsistens.

Serveringsforslag

Jeg serverer ofte kylling med mangochutney og grønt sammen med en portion ris, der suger den lækre sauce op. For at gøre retten ekstra farverig og smagfuld drysser jeg friskhakket koriander over ved servering.

Hvis jeg vil gøre retten lidt mere fyldig, kan jeg servere retten med dampede grøntsager som broccoli eller pak choi ved siden af. Nogle gange tilføjer jeg også en håndfuld ristede sesamfrø eller knuste peanuts på toppen, for lidt knas.

Variationer af opskriften

Hvis jeg f.eks. vil have en vegetarisk version, kan jeg nemt erstatte kyllingen med tofu eller halloumi. Jeg marinerer tofu eller halloumi på samme måde som kyllingen, og steger dem, indtil de er sprøde og gyldne. Hvis jeg vil eksperimentere med grøntsagerne, kan jeg tilføje ting som gulerødder, squash eller sukkerærter.

En anden variation er at tilføje lidt ekstra krydderi. Hvis jeg vil have lidt mere varme i retten, tilsætter jeg en smule frisk chili eller chiliflager sammen med ingefæren og hvidløget. Jeg har også prøvet at skifte hoisinsaucen ud med teriyakisauce eller en sød sojasauce, hvilket giver retten en lidt anderledes, men stadig lækker smag.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 381
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments