Vil du følge med? 👇
Knækbrød med chokolade
Hjemmelavet knækbrød
Hjemmelavet knækbrød er noge af det lækreste, hvis du spørger mig. Det er nemt og hurtigt at lave, og så smager det bare meget bedre end dem du kan købe i supermarkederne. Jeg har altid brugt min helt klassiske opskrift på hjemmelavet knækbrød, som jeg laver igen og igen. Men, forleden fik Madmusen og jeg ideen om at tilføje chokolade til opskriften, for at give dem et lille twist. Med chokoladen bliver de lidt sødere og kan derfor nydes lige som de er, som en lille eftermiddagshapser eller snack, når sulten trænger på. Prøv opskriften på chokoladeknækbrød herunder!


Knækbrød med chokolade
Pift dine hjemmelavede knækbrød op ved at tilføje stykker af grofthakket chokolade til dejen! Den perfekte snack, når du bliver lidt lækkersulten. Se opskriften her.
Antal: 2 plader
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- 4 dl blandede kerner (fx. chiafrø, hampefrø solsikkekerner, græskarkerner, sesamfrø osv.)
- 1 dl havregryn (grovvalsede)
- 3½ dl hvedemel
- 1 tsk. bagepulver
- 2 tsk. groft salt
- 2 dl vand
- 1¼ dl neutral olie (fx raps- eller solsikkeolie)
- 50 g mørk chokolade
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200° almindelig ovnvarme.
- Rør kerner, hvedemel, havregryn, bagepulver og salt sammen i en skål.
- Tilsæt vand og olie og rør dejen godt sammen, til den er jævn og klæbrig.
- Hak chokolade groft og vend den i dejen.
- Del dejen i to og rul dem ud hver for sig mellem 2 stykker bagepapir. Dejen skal være 2-3 mm tyk og rulles ud så den fylder ca. samme størrelse som din bageplade.
- Fjern det øverste stykke bagepapir. Skær dejen ud i firkanter med en kniv, pizzahjul eller bagespatel. Du kan lade stykkerne ligge samlet – de brækkes fra hinanden, når de er bagt og afkølet.
- Bag knækbrødet én plade ad gangen i ca. 15 minutter, til det er gyldent. Knækbrødet bliver endnu mere sprødt, når det er kølet af.
Emmas tips til opskriften
- Du kan sagtens undlade chokoladen og lave helt almindelige knækbrød.
- Brug de kerner du har – hampefrø, chiafrø m.m. kunne også være lækkert!
- Prøv også at tilføje grofthakkede mandler, nødder eller valnødder.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere








































Smager virkelig dejligt. Men det tog meget lang tid at få bagt dem sprøde, ved ikke om jeg ikke fik dem rullet tyndt nok ud – eller om jeg helelre skulle have bagt dem med varm luft. Hvorfor vil du bruge alm ovn til dem?
Hej Marin! Dejligt du skriver. Jeg har netop tilføjet et par ekstra sætninger i opskriften til hvor tyk man skal rulle knækbrødet fx.
Jeg har altid bagt mine knækbrød på alm ovnvarme, og så én plade ad gangen, hvilket altid har fungeret fint!
Måske, kan det have lidt ad gøre med at der er chokolade i dejen, at de ikke bliver heeelt så sprøde som den klassiske opskrift: https://emmaolsen.dk/de-bedste-hjemmelavet-knaekbroed/
Men i hvert fald, tak for at dele dine tanker, så jeg kan blive bedre og mere skarp i mine formuleringer.
Hav en dejlig dag