Frokost & aftensmad

Karrysuppe med kylling og grønt

I går lavede jeg svigermors opskrift på, (efter min mening), den bedste karrysuppe med kylling. Den er lavet på kyllingefond fra en hel kylling, og så er den fyldt med grøntsager og krydret med spidskommen og karry. En perfekt søndagsmenu hvor du kan lave en god stor portion, så du har til de næste dage. Der kommer en del kylling ud af en sådan portion, så gem resten og brug det evt. til en sandwich eller andet de følgende dage. Sidder du ikke inde med en hel kylling, så kan du blot bruge normal kyllingebryst og rive det fint.
Er du vild med supper, så kan du også prøve min kartoffelsuppe med blomkål, min spicy thaisuppe eller min græskarsuppe med gulerod og selleri. God søndag til jer alle!

Karrysuppe med kylling og grønt

Forb. tid20 min
Tilb. tid55 min
Samlet tid1 t 15 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

Suppen

  • 2 løg, grofthakket
  • 3 fed hvidløg, presset
  • 3 cm ingefær, skrællet og finthakket
  • 1,5 spsk. karry
  • 1 spsk. spidskommen
  • 3 pastinakker, skrællet og skåret i mundrette stykker
  • 5 gulerødder, skrællet og skåret i mundrette stykker
  • 3 porrer, hakket
  • 2 peberfrugter, grofthakket
  • olivenolie til stegning
  • 3 dl grønne ærter fra frost
  • ½ frisk chili, finthakket (kan undlades)
  • ca. 1,2 L kyllingefond og grøntsagsbouillon fra kyllingen
  • 1 dåse kokosmælk
  • salt og peber
  • jævner efter smag

Derudover

  • 1 hel kylling, kogt og revet i små stykker
  • frisk koriander
  • brød
  • ris

Sådan gør du

Kylling

  • Klip vingerne af kyllingen og kog den i en gryde med letsaltet vand og grøntsagsbouillon (én terning) ved middelvarme under låg i ca. 40 minutter. HUSK at gemme vandet når du tager kyllingen op, da du skal bruge det som fond til suppen.
  • Lad kyllingen køle af kort. Pil skindet af og pil kyllingen fra. Læg det i en skål.

Suppen

  • Sauter løg og hvidløg i olivenolie i en stor gryde. Tilsæt karry, spidskommen og ingefær og lad det svitse med kort.
  • Tilsæt nu resten af grøntsagerne undtagen ærterne og lad også dem blive svitset af. Det tager cirka. 5-7 minutter.
  • Hæld ca. 1,2 L kyllingefond (spæd til lidt ad gangen) i gryden til grøntsagerne Tilsæt kokosmælk og lad det kort koge op. Brug jævner til at gøre suppen cremet al efter hvilken konsistens du ønsker. Jeg kan godt lidt en lidt tyk suppe, så jeg brugte en del jævner.
  • Lad suppe koge sammen i ca. 15 minutter og tilsæt ærter et par minutter inden servering. Smag til med salt og peber.
  • Nyd suppen varm med frisk koriander, ris, kylling og brød til.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering