Cæsarsalat med crispy kylling

Hjemmelavet cæsarsalat

Her får du en skøn opskrift på hjemmelavet cæsarsalat med crispy kylling. En enkelt, sund og top lækker måltidssalat, som både kan spises til frokost, aftensmad og i madpakken dagen efter.

Jeg laver den med panko-paneret kylling, som gør kyllingen rigtig sprød og lækker! Derudover laver jeg mine egne saltmandler og brødcrutoner. Du får også opskriften på en hjemmelavet cæsar dressing. Har du ikke tiden eller ingredienserne til at kaste dig ud i den, så kan du også købe dig til en. Jeg synes, at Cardin’s cæsar dressing fra Søstrene Grene er rigtig god.

Opskriften er nem at gå til – udover førnævnte lækre sager består den også af klassisk romainesalat, oliven og friske parmesanflager.

Cæsarsalat med crispy chicken
Cæsarsalat med crispy chicken

TIP! Prøv også min opskrift på klassisk cæsarsalat lige her!

Cæsarsalat med crispy chicken

Vær den første til at bedømme!
Hjemmelavet cæsarsalat med crispy kylling, cæsardressing, saltmandler, brødcrutoner, oliven og frisk parmesan – en sund og nem måltidssalat.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 45 minutter
Samlet tid 45 minutter

Det skal du bruge

Saltmandler

  • 100 g mandler Reklame for Med24
  • 2 spsk. salt
  • 1 dl kogende vand

Brødcrutoner

  • 4 skiver brød (fx lyst eller halvgroft brød – undgå meget bløde brødtyper)
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. tørret timian
  • ¼ tsk. groft salt Reklame for Med24
  • friskkværnet peber

Crispy chicken

  • 3 stk. kyllingebryst
  • 1 dl hvedemel Reklame for Med24
  • 2 æg (sammenpisket)
  • 3-4 dl pankorasp Reklame for Med24
  • 3-4 dl smagsneutral olie (fx solsikke eller rapsolie)
  • friskkværnet peber
  • 1 tsk. groft salt Reklame for Med24

Cæsardressing

  • 2 dl smagsneutral olie (fx solsikke eller rapsolie)
  • 2 æggeblommer (ved stuetemperatur)
  • 1 fed hvidløg
  • ½ tsk. dijonsennep
  • 1 tsk. hvidvinseddike Reklame for Med24
  • ½ citron (saften herfra)
  • 40 g parmesanost
  • 1 spsk. worcestershire sauce
  • ¼ tsk. groft salt Reklame for Med24
  • friskkværnet peber

Salat

  • 400 g romainesalat
  • 100 g grønne oliven (uden sten)
  • 15 g parmesanost

Sådan gør du

Saltmandler

  • Kog vandet og kom det i en skål sammen med salt. Rør rundt. Tilsæt mandlerne og lad dem stå i blød i 25–30 minutter – de vil absorbere saltet og blive lidt bløde på overfladen. Fordel dem derefter på en bageplade med bagepapir.
  • Drys med lidt ekstra salt og bag i ovnen ved 160 grader varmluft i ca. 20 minutter. Vend mandlerne halvvejs igennem, så de rister jævnt. De er færdige, når de er let gyldne og dufter nøddeagtigt.

Brødcrutoner

  • Skær brødet ud i tern og vend dem i olivenolie, salt, peber og timian. Rist dem på en varm pande ved middelhøj varme i ca. 5–8 minutter, til de er gyldne og sprøde på alle sider – vend dem jævnligt undervejs.

Crispy chicken

  • Bank kyllingen flad med bagsiden af en ske eller en madhammer. Skær kyllingen over på langs, så du får 6 flade stykker kylling.
  • Vend først kyllingen i mel.
  • Pisk æg, salt og peber sammen og vend derefter kyllingen heri.
  • Vend til sidst kyllingen i pankorasp, så den er helt dækket.
  • Friter kyllingen i en lille gryde med rigeligt olie (ca. 175 grader varm) i ca. 3-4 minutter på hver side, til kyllingen er gylden og gennemstegt. Skær i den tykkeste del for at tjekke at kødet er hvidt hele vejen igennem. Lad kyllingen dryppe af på lidt køkkenrulle og skær den derefter i strimler.

Cæsardressing

  • Pres hvidløget og riv parmesan. Pres saften ud af den halve citron.
  • Kom neutral olie, æggeblomme (stuetempereret), hvidløg, sennep, eddike, parmesanost og citronsaften i en høj blenderskål (med høje kanter) eller et højt glas og brug en stavblender til at lave din dressing. Sæt blenderen helt i bunden af glasset, tænd og kør den langsomt op og ned – du vil hurtigt se en tyk, cremet dressing samle sig. Blend til dressingen er jævn og cremet som en let mayonnaise.
  • Smag til med worcestershire sauce, salt og peber.

Salat

  • Find en stor skål og fordel salat og oliven deri. Tilsæt kylling, brødcrutoner og mandler og vend det hele forsigtigt rundt i dressingen.
  • Afslut med at rive parmesanosten i flager over salaten og server straks.

Emmas tips til opskriften

Forberedelse og opbevaring
  • Saltmandler og brødcrutoner kan sagtens laves dagen i forvejen – opbevar dem i hver sin lufttætte beholder ved stuetemperatur.
  • Cæsardressingen holder 2–3 dage i køleskabet i tætlukket beholder.
  • Saml salaten sammen lige inden servering, så croutonerne ikke bliver bløde.
  • Rester af salaten (helst uden dressing) kan holde sig til næste dag i køleskabet – perfekt til madpakken!
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 563

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering