Focaccia med græskar

Focaccia med hokkaido, salvie og græskarkerner

Blød og luftig focaccia toppet med hokkaidogræskar, frisk salvie og sprøde græskarkerner. Græskarret steges først med skalotteløg og hvidløg, inden det fordeles over focacciaen og bages gyldent i ovnen.

Jeg synes, det er sådan et hyggeligt brød at bage i efteråret, når hokkaidogræskar er i sæson. Server det lunt som tilbehør til aftensmaden eller som en del af et større måltid.

focaccia med græskar_11
focaccia med græskar_15
focaccia med græskar_18

Focaccia med græskar

Vær den første til at bedømme!
Luftig focaccia med hokkaidogræskar, frisk salvie og sprøde græskarkerner. Et lækkert efterårsbrød med olivenolie og flagesalt, som er perfekt som tilbehør.
Antal: 1 brød

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Hævetid 45 minutter
Samlet tid 1 time 25 minutter

Det skal du bruge

Dejen

  • 4 dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 500 g tipo 00 hvedemel
  • 3 spsk olivenolie
  • 2 tsk flagesalt

Hokkaido topping

  • ½ hokkaidogræskar
  • ½ skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stilk salvie
  • 1 spsk olivenolie

Inden bagning

  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk flagesalt
  • 50 g græskarkerner
  • 1 stilk salvie

Efter bagning

  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk flagesalt

Sådan gør du

  • Kom lunkent vand og gær i røremaskinens skål, og rør gæren ud i vandet.
  • Tilsæt gradvist tipo 00 hvedemel, mens maskinen kører. Tilsæt derefter olivenolie og flagesalt.
  • Ælt dejen på røremaskinen i 5 min. Dejen skal fortsat være forholdsvis tynd og klistret, og det er meningen.
  • Smør et ovnfast fad på ca. 30×20 cm grundigt med olivenolie, eller beklæd det med bagepapir. Kom dejen i fadet, og tryk den let ud med våde fingre.
  • Lad dejen hæve tildækket på køkkenbordet i 45-60 min..
  • Imens forberedes toppingen. Skær hokkaidogræskaret i skiver. Hak skalotteløg og hvidløg fint, og steg det hele på en pande i olivenolie sammen med salvie ved mellemhøj varme, til græskarret har fået lidt farve og er begyndt at blive mørt. Det behøver ikke være gennemstegt, da det bager videre i ovnen.
  • Tænd ovnen på 225 °C varmluft.
  • Når dejen har hævet, fordel olivenolie og flagesalt over focacciaen. Tryk forsigtigt små fordybninger i dejen med våde fingerspidser, så olien og saltet fordeler sig godt.
  • Fordel de stegte hokkaidoskiver oven på dejen og drys med græskarkerner og salvie.
  • Bag focacciaen i ca. 20-22 min., til den er flot gylden og gennembagt.
  • Tag brødet ud af ovnen, dryp olivenolie over, og drys med flagesalt. Lad det køle kort af i formen, og løft det derefter ud på en rist. Skær brødet i skiver og nyd det!

Emmas tips til opskriften

Opbevaring: Focacciaen smager bedst nybagt, men kan opbevares tildækket ved stuetemperatur i 1-2 dage. Lun den kort i ovnen inden servering.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Focaccia med hokkaido, salvie og græskarkerner

Blød og luftig focaccia toppet med hokkaidogræskar, frisk salvie og sprøde græskarkerner. Græskarret steges først med skalotteløg og hvidløg, inden det fordeles over focacciaen og bages gyldent i ovnen. Jeg synes, det er sådan et hyggeligt brød at bage i efteråret, når hokkaidogræskar er i sæson. Server det lunt som tilbehør til aftensmaden eller som en del af et større måltid.

focaccia med græskar_16
focaccia med græskar_19

Tips til focaccia med græskar

  • Dejen skal være forholdsvis våd og klistret, så undgå at tilsætte ekstra mel, selvom den ikke føles som en klassisk brøddej. Det er med til at give en luftig focaccia.
  • Brug våde fingre, når du fordeler dejen i formen og laver de karakteristiske fordybninger efter hævning. Så hænger dejen ikke fast i fingrene.
  • Jeg steger hokkaidogræskarret kort på panden, inden det kommer på brødet. Det skal kun begynde at blive mørt og få lidt farve, da det bager færdigt sammen med focacciaen.
focaccia med græskar_05

Focaccia med hokkaidogræskar

Hokkaidogræskar fungerer virkelig godt som topping på focaccia. Jeg skærer det i skiver og steger det sammen med skalotteløg, hvidløg og frisk salvie, inden det kommer på den hævede dej.

På toppen kommer jeg også græskarkerner, olivenolie og flagesalt. Græskarkernerne giver lidt ekstra sprødhed, mens salvien passer rigtig godt til den milde og let sødlige smag fra hokkaidogræskarret.

focaccia med græskar_08
focaccia med græskar_07

Videoopskrift

Hvad serverer man til focaccia med græskar?

Jeg serverer gerne focaccia med græskar som tilbehør til en varm og cremet suppe. Det luftige brød med hokkaido, salvie og flagesalt er perfekt til at dyppe i suppen og gør måltidet lidt mere mættende.

Min cremede hokkaidosuppe er et oplagt valg, hvis du vil gå all-in på efterår og græskar.

Hokkaidosuppe
Cremet hokkaidosuppe er en varmende og mættende græskarsuppe for hele familien. Den er nem at lave og smager fantastisk – perfekt til efteråret!
Gå til opskrift
hokkaidosuppe

Du kan også servere brødet til min kartoffel-porre-suppe, som er en klassisk, cremet suppe og derfor giver en god kontrast til græskar, salvie og græskarkerner på focacciaen.

Kartoffel porre suppe
Klassisk og cremet kartoffel porre suppe med sprød bacon – en nem og hurtig hverdagsret der kræver få ingredienser for hele familien.
Gå til opskrift
kartoffel porre suppe
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 605

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering