En snasket og lækker klassiker

Jeg synes faktisk, at det er svært at finde noget, der slår en rigtig god brunsviger. Du ved – sådan en med en blød, svampet gærdej og et ordentligt lag snasket fyld, der bobler ned i hullerne og karamelliserer i ovnen – man bliver jo lækkersulten bare ved tanken! Det er heller ikke en kompliceret kage at lave – det eneste, du egentlig skal bruge, er lidt tid og gode råvarer. Det er en kage, der får folk til at tage et stykke mere – også selvom de siger, de er mætte;).

Tip! Er du vild med kager, så hop ind og se alle mine kageopskrifter.

Brunsviger
Brunsviger
Brunsviger

Brunsviger

Vær den første til at bedømme!
Nem og snasket brunsviger kage med masser fyld.
Antal: 8 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Hævetid 1 time
Samlet tid 1 time 30 minutter

Det skal du bruge

Kagedej

  • 2 dl sødmælk
  • 50 g gær
  • 100 g smør
  • 1 æg
  • 80 g sukker
  • ½ tsk. groft salt 🛈Reklamelink
  • 400 g hvedemel 🛈Reklamelink

Fyld

  • 250 g smør
  • 250 g brun farin
  • 2 tsk. kanel 🛈Reklamelink

Sådan gør du

  • Smelt smørret ved lav varme i en gryde. Rør mælken ud heri.
  • Kom smør-mælkeblandingen i en røremaskine (eller skål). Smuldr gæren heri og rør sammen.
  • Tilsæt æg, sukker, salt og mel. Rør dejen ved mellem hastighed i ca. 7 minutter til den er blød og smidig.
  • Lad dejen hæve tildækket i skålen i ca. 30 minutter.

Fyld

  • Smelt smør ved lav varme langsomt i en gryde sammen med brun farin og kanel. Rør rundt undervejs. Lad massen køle af tl stuetemperatur og rør rundt igen inden den skal hældes over kagen.
  • Kom bagepapir i bunden af et ildfast fad på ca. xx cm. Fordel dejen heri, lav dybe huller i dejen med fingrene opg fordel fyldet i hullerne. Dæk formen med et rent viskestykke og lad den efterhæve i ca. 1 time.
  • Bag i ovnen ved 200° varmlugt i 12-15 minutter.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Tips til den snaskede og svampede brunsviger

Hvis du går efter en rigtig snasket og svampet brunsviger – sådan en hvor der er et godt, tykt lag fyld, som er sunket ned i den svampede kagedej, og hvor du får en bid som er både blød og knasende på samme tid – så er der et par små ting, der gør en stor forskel.

Først og fremmest, så skal du altså ikke være nærig med fyldet! Det kan selvfølgelig godt virke lidt voldsomt at smøre så meget smør og brun farin ud over dejen, men det er præcis dét, der giver den snaskede overflade og de lækre, bløde “lommer” af sukker og smør, der løber ned i fordybningerne. Fordybningerne laver man bare ved at massere fingre let ned i dejen, som gør at det lækre fyld har nogle huller, det kan løbe ned i. 

Udover det snaskede fyld i brunsvigeren er selve kagedejen selvfølgelig også vigtig. Den skal gerne være let, svampet og luftig. Brunsvigeren må helst ikke blive bagt for længe, for så bliver dejen tør og fyldet for knasende. Det kræver lidt at finde den gyldne mellemvej, men stik evt. i kanten med en gaffel: den skal komme ud uden dej, men stadig med lidt fugt fra fyldet.

Sidst men ikke mindst er det en god ide at lade brunsvigeren hvile i bradepanden i 10-15 minutter, før du skærer i den. Det gør nemlig, at fyldet sætter sig lidt, så du undgår at det flyder ud, når du tager det første stykke.

Brunsviger
Brunsviger

Spørgsmål til brunsviger (FAQ)

Kan man lave brunsviger uden mælk?

Ja, du kan nemt lave brunsviger uden mælk. Brug en plantebaseret mælk som havre- eller soyadrik og erstat smør med et vegansk alternativ. Det ændrer lidt på smagen, men resultatet bliver stadig lækkert og snasket.

Hvilken dej bruges til brunsviger?

Brunsviger laves med en klassisk gærdej, som skal hæve to gange. Den er blød, let sødet og skal være luftig, så den kan suge remoncen uden at blive tung eller tør.

Hvor længe kan brunsviger holde sig?

Brunsviger holder sig frisk i 2-3 dage ved stuetemperatur, hvis den er pakket godt ind.

Kan man fryse brunsviger?

Ja, brunsviger kan sagtens fryses. Skær den gerne i stykker først, så er det nemt at tage ét ad gangen op. Den holder sig fint i fryseren i op til 2 måneder. Lun stykkerne i ovn eller mikroovn før servering.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 500
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments