Sprøde, hjemmelavede vafler – en klassiker, der aldrig skuffer

Hvem er ikke vild med duften af friskbagte vafler? Denne opskrift på sprøde, hjemmelavede vafler er en af mine absolutte favoritter – den er enkel, hurtig at lave og giver de lækreste, gyldne vafler med en let, sprød kant og en blød midte.

Vafler kan både nydes til brunch, som dessertvafler eller hvis du bare vil forkæle dig selv på en helt almindelig hverdag. Opskriften er super nem at følge, og så du altså verdens bedste vafler, i hvert fald hvis du spørger mig 😉

Tip! Prøv også min opskrift på belgiske vafler, belgiske vafler med softice eller panini vafler.

Vafler

Vafler

Vær den første til at bedømme!
Antal: 12 stk

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter

Det skal du bruge

  • 2 spsk. sukker
  • 2 æg
  • 3 dl kærnemælk (eller normal mælk)
  • 1 dl vand
  • 250 g hvedemel
  • 120 g smør (smeltet)
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 2 tsk. bagepulver
  • lidt salt
  • evt. lidt revet citronskal (økologisk citron)
  • smør til stegning

Til servering

  • flormelis
  • syltetøj

Sådan gør du

  • Smelt smøret og pisk derefter alle ingredienser sammen med en håndmixer.
  • Varm vaffeljernet op med lidt smør.
  • Hæld ca. 1 dl dej på det varme vaffeljern. Bag til vaflerne er sprøde og gyldne (ca. 3 minutter).
  • Placer vaflerne på en rist og ikke ovenpå hinanden, da de da vil blive våde og bløde.
  • Nyd vaflerne sprøde og lune med flormelis og syltetøj.

Emmas tips til opskriften

  • Du kan godt skifte kærnemælk ud med almindelig mælk.
  • Prøv at tilføje 1 tsk. kardemomme for at få en dejlig krydret smag.
  • Tilføj lidt revet citronskal for en frisk smag.
  • Du kan godt lave dejen nogle timer inden vaflerne skal bages. Opbevar da dejen i køleskabet indtil.
  • Lad vær med at åbne vaffeljernet før vaflerne er færdige.
  • Nyd vaflerne med flormelis og syltetøj som her eller med flødeskum og brun farin, friske bær, is, frugt, karamelsovs, chokoladesauce osv… mulighederne er mange!
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Ingredienser i sprøde vafler

For at lave de perfekte hjemmelavede vafler skal du bruge en kombination af simple, men vigtige ingredienser. Sukker giver vaflerne deres lette sødme og hjælper med at skabe en sprød overflade. Æggene binder dejen sammen og gør vaflerne luftige og lette. Kærnemælk tilfører en mild syrlighed, som giver en dejlig balance til sødmen, men du kan også bruge almindelig mælk, hvis du ikke lige har kærnemælk på lager.

Lidt vand i dejen gør vaflerne ekstra sprøde. Hvedemel giver struktur, mens smeltet smør tilfører en rig smag og hjælper med at gøre vaflerne sprøde. Vaniljesukker giver en mild, sød aroma, der passer perfekt til dessertvafler. Bagepulver sørger for, at vaflerne hæver let og bliver luftige, mens en smule salt fremhæver de øvrige smage. Hvis du vil tilføre et frisk pift, kan du også tilføje lidt revet citronskal – det giver en skøn friskhed. Til sidst er lidt smør til stegning vigtigt for at sikre, at vaflerne slipper let og får en lækker, sprød overflade.

Serveringsforslag til nemme hjemmelavede vafler

Vafler kan serveres på mange måder – fra den klassiske, søde version med syltetøj og flormelis til mere kreative udgaver, der kan bruges som dessert eller som en del af en brunch. Her er nogle af mine favoritmåder at servere hjemmelavede vafler på:

Klassiske hjertevafler med syltetøj og flormelis

En vaskeægte klassiker! Drys de nybagte vafler med et fint lag flormelis, og server dem med din yndlingssyltetøj – jordbær, hindbær eller måske en hjemmelavet marmelade.

Dessertvafler med is og bær

Hvis du vil gøre lidt ekstra ud af det, så server dine vafler som en dessert med en kugle vaniljeis på toppen. Pynt med friske bær, lidt mynte og måske en smule smeltet chokolade – det er en sikker vinder, især til gæster.

Vafler til brunch med sirup og frugt

Vafler passer også perfekt til en hyggelig brunch. Jeg elsker at servere dem med lidt ahornsirup, friske bær og måske en klat græsk yoghurt. Du kan også toppe dem med skiver af banan og hakkede nødder for en ekstra lækker kombination.

Vafler som base for isdesserter

Hvis du er i humør til at prøve noget nyt, kan du bruge vafler som en lækker base for en isdessert. Lav en “vaffelsandwich” med is mellem to sprøde vafler – det er en sjov og anderledes måde at servere is på, især for børn (og barnlige sjæle!).

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan vafler fryses?

Ja, du kan sagtens fryse dine vafler, hvis du har lavet en større portion. Når du skal nyde dem, kan du varme dem i ovnen eller en brødrister – så bliver de sprøde igen.

Hvordan får jeg mine vafler ekstra sprøde?

Der er flere måder at få vaflerne ekstra sprøde på. Brug smeltet smør i dejen, sørg for at varme vaffeljernet godt op, og læg de færdige vafler på en bagerist i stedet for at stable dem.

Hvor længe kan vafler holde sig?

Hjemmelavede vafler smager bedst, når de er friskbagte. Hvis du har rester, kan de holde sig i op til 2 dage i en lufttæt beholder ved stuetemperatur. Du kan også lune dem hurtigt i ovnen for at få dem lidt sprøde igen.

Kan jeg bruge andet end kærnemælk i dejen?

Ja, hvis du ikke har kærnemælk, kan du erstatte det med almindelig mælk. Du kan også lave din egen “kærnemælk” ved at blande almindelig mælk med en spiseskefuld citronsaft og lade det stå i 5-10 minutter – det giver en lignende syrlig smag og konsistens.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 469
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments