Salaten smager bedst serveret frisk. Har du rester, opbevar dem i en lufttæt beholder i køleskabet og spis dem inden for 1 dag – grønkålen bliver blød af dressingen.
Tilberedning
Salat
Varm en pande op til middel varme og hæld honningen på. Når honningen bobler, tilsætter du valnødderne og en knivspids salt og rister dem i ca. 3–4 minutter, til de er gyldne og dufter nøddeagtigt. Tag dem af varmen og lad dem køle helt af på en tallerken, inden du hakker dem groft.
100 g valnødder, 1 spsk. flagesalt
Snit rødkålen fint og grønkålen lidt grovere. Pil appelsinen og skær den i skiver. Pil granatæblet og tag kernerne ud.
400 g rødkål, 2 appelsiner, 100 g grønkål, 1 granatæble
Anret din salat i 4 glas ved at komme grønkål i bunden efterfulgt af rødkål, granatæble og valnødder. Tag evt. et par skiver appelsin og tryk dem ned i kanten af glasset (som på billedet).
Viniagrette
Pres saften fra den ½ appelsin. Bland appelsinsaft, olivenolie, honning, dijonsennep og æblecidereddike i en lille skål og smag til med salt og friskkværnet peber. Hæld dressingen over salaten lige inden servering.