Bulgursalat
Bulgursalat

Bulgursalat med feta

Her får du min opskrift på en simpel, nem og lækker bulgursalat fyldt med smag og farver. En bulgur salat som denne kan bruges som tilbehør til aftensmaden, til grillmaden, eller som en måltidssalat, hvis du eksempelvis tilføjer en eller anden form for kød, falafler eller andet.

TIP! prøv også min opskrift på bulgursalat med kylling.

I denne opskrift bruger jeg tomat, agurk, rødløg og peberfrugt, men andre grøntsager kan også sagtens bruges – prøv fx at tilføje edemamebønner og fintsnittet spidskål! Derudover kan du også variere opskriften ved at udskifte bulgur med fx couscous eller quinoa, eller bruge halloumi ost i stedet for feta.

Dressing til bulgursalat

Til denne salat med bulgur har jeg lavet en meget simpel dressing af olivenolie, æbleeddike og hvidløg. Dressingen vendes i salaten, så salaten samles og får en lækker smag. Hvis du ønsker endnu mere smag i din bulgursalat, så kan det også være lækkert, at nyde den med en grøn pesto. En anden ide til dressing til din bulgursalat er denne myntedressing med hvidløg og citron.

Bulgursalat

Bulgursalat

5 fra 3 bedømmelser
Frisk og farverig bulgursalat med sprøde grøntsager, feta og en syrlig dressing. Et nemt tilbehør til grillmad, frokost eller madpakken.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 25 minutter
Samlet tid 25 minutter

Det skal du bruge

  • 2,5 dl bulgur
  • 1 grøntsagsbouillonterning (kan undlades)
  • ½ rødløg
  • ½ agurk
  • 1 gul peberfrugt
  • 200 g cherrytomater
  • 2 håndfulde bredbladet persille
  • 125 g feta

Dressing

  • 3 spsk olivenolie
  • 2 spsk æbleeddike
  • 1 fed hvidløg
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Kog bulguren efter anvisning på pakken i letsaltet vand. Kom en terning grøntsagsboullion i gryden for at give ekstra smag. Fordel bulguren i det fad du vil servere salaten i og lad den køle af, imens du forbereder resten.
  • Halver agurken på langs, og brug en teske til at skrabe kernerne ud. Skær agurken i skiver. På denne måde undgår du, at agurken væsker for meget i salaten.
  • Skær peberfrugt i mundrette stykker og halver tomaterne.
  • Hak bredbladet persille fint og snit rødløget. Skær feta i tern.
  • Kom grøntsagerne, persillen og fetaen i fadet til bulguren, og bland det hele godt sammen.

Dressing

  • Pres hvidløget, og rør det sammen med olivenolie, æbleeddike og salt og peber i en skål.
  • Overhæld salaten med dressingen og server salaten med det samme eller opbevar den i køleskabet indtil servering.

Emmas tips til opskriften

  • Salaten kan sagtens holde sig i en tæt beholder i køleskabet i et par dage.
  • Du kan skifte bulgur ud med couscous, quinoa eller perlespelt.
  • Du kan variere salaten med andre grøntsager. Tilføj fx. spidskål eller edamamebønner.
Kunne du lide opskriften?
5 fra 3 bedømmelser

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Måske du også er til…

Tabouleh
Frisk og sprød tabouleh med masser af urtesmag og syrlig friskhed. En klassisk libanesisk salat, der passer perfekt som let frokost eller tilbehør.
Gå til opskrift
Tabouleh
Couscous salat
Opskrift på nem og lækker couscous salat med feta, avocado, agurk og tomat. Salaten med couscous kan nydes som den er, eller som tilbehør til aftensmaden.
Gå til opskrift
bulgursalat med bagte peberfrugter
Myntedressing med hvidløg
Myntedressing med hvidløg og citron er en nem og smagfuld dressing som kan bruges til både kødretter, salater, pitabrød, sandwich og meget mere.
Gå til opskrift
Myntedressing med hvidløg
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 600

2 kommentarer

    • Hej Anna,

      Hvor er det godt at høre! Mega lækkert med granatæble, mums!

5 from 3 votes (2 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering