Spinatsnurrer med cheddar

Bløde snurrer med spinat

Spinatsnurer med cheddar er et svampet og lækkert stykke madbrød, der minder lidt om en pizzasnegl.

Er du ikke i dit livs “snurrer-form”, så kan de også laves som normale pizzasnegle. Dejen er den samme, som jeg bruger når jeg laver mine spinatboller, så sidder du ikke inde med cheddar og persille, så kunne en normal spinatbolle med smør jo også være en ide 😉 Teknikken jeg bruger til at sno mine snurrer finder du lig her!

spinat

Spinatsnurrer med cheddar og persille

5 fra 2 bedømmelser
Spinatsnurrer med cremet fyld af cheddarost, hvidløgssmør og persille? Er du ikke i dit livs “snurrer-form”, så kan de også laves som normale pizzasnegle.
Antal: 12 stk

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Hævetid 1 time 30 minutter
Samlet tid 2 timer 5 minutter

Det skal du bruge

Dej

  • 200 g frossen spinat (gerne hakket )
  • 3 dl kogende vand
  • 30 g gær
  • 60 ml neutral olie
  • 1 tsk. sukker
  • 2 tsk. groft salt Reklame for Med24
  • 2 dl blandede kerner (fx. solsikke, hampefrø, chia, hørfrø)
  • 200 g manitoba hvedemel
  • 400 g hvedemel Reklame for Med24
  • 1 stk. æg (til pensling)
  • 1 dl blandede kerner (til drys )

Fyld

  • 150 g smør
  • 100 g rød cheddarost
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 3 fed hvidløg

Sådan gør du

Dej

  • Tag spinaten ud af fryseren ca. 10 minutter inden du går i gang. Find så en skål (eller din røremaskine) og overhæld den frosne spinat med det kogende vand, og lad den tø op i ca. 5 minutter. Vandet skal have kølet ned, så det er lillefingervarmt, inden du tilsætter gæren – for varmt vand slår gæren ihjel.
  • Smuldr gæren ned i spinatvandet og rør rundt til den er helt opløst.
  • Tilsæt også olie, sukker, salt og kerner og rør rundt igen.
  • Tilsæt melet lidt ad gangen og hold lidt igen til sidst (måske du skal bruge lidt mere mel). Hvis du har en røremaskine, så rør dejen ved mellem hastighed i 10 minutter til dejen slipper siderne, men stadig har fast i bunden. Hvis ikke du har en røremaskine, så ælt dejen grundigt i ca. 10 minutter til den er glat, smidig og ikke klistrer fast til bordet.
  • Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i 1 time – dejen skal være ca. dobbelt så stor.

Fyld

  • Smørret skal have stuetemperatur og være blødt nok til at du nemt kan røre i det – tag det ud af køleskabet i god tid. Riv osten groft, hak persillen fint og pres hvidløgsfeddene. Bland det hele i en skål med smørret og mos det sammen med en gaffel til en jævn masse.

Sammensætning

  • Drys lidt hvedemel på bordet og rul dejen ud til et rektangel på ca. 50×30 cm – dejen skal være ca. 1 cm tyk. Fordel fyldet på hele dejen.
  • Fold den ene tredjedel af dejen ind mod midten og fold den anden tredjedel over så dejen ligger i tre lag. Rul et par gange eller tre med kagerullen så den flades lidt ud.
  • Skær dejen i strimler på ca. 4–5 cm. Skær derefter en linje på langs ned igennem hver strimmel – men stop ca. 1,5 cm fra den ene ende, så strimlerne stadig hænger sammen som et “V”. Se videoen øverst i indlægget for at se teknikken i praksis.
  • Sno dine snurrer og form dem derefter til snegle.
  • Sæt dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket i 30 minutter.
  • Husk at tænde ovnen på 200 grader (almindelig over/undervarme) i god tid inden bagetiden. Pisk ægget sammen (tilsæt evt. en sjat vand så det bliver lidt tyndere) og pensel snurrerne. Drys med kerner. Bag dem i 18–20 minutter – de er færdige når de er gyldne og lyder hule, når du banker dem i bunden.
  • Lad dem køle af på en rist.

Emmas tips til opskriften

Holdbarhed og opbevaring
  • Snurrerne smager bedst samme dag, men holder sig i en lufttæt beholder ved stuetemperatur i 1–2 dage.
  • Varm dem evt. kort i ovnen ved 160 grader i 5 minutter inden servering.
Frysning
  • Snurrerne kan fryses ned, når de er helt afkølede.
  • Tag dem op og lad dem tø op ved stuetemperatur, og varm dem derefter i ovnen ved 160 grader i ca. 8–10 minutter.
Kunne du lide opskriften?
5 fra 2 bedømmelser

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 567

4 kommentarer

  1. 5 stars
    Intet mindre end en helt fantastisk opskrift! Dejen er SÅ lækker at arbejde med og fyldet er bare mums!
    Stor anbefaling herfra.

5 from 2 votes (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering