Spaghetti med tomat og flødeost

Spaghetti med tomat og flødeost – nem hverdagsmad med masser af smag

Der er bare noget ved pasta, der altid føles som en redning på travle dage, er du enig..?;) Når tiden er knap, og sulten melder sig, er det her en af de opskrifter, jeg vender tilbage til igen og igen. Spaghetti med tomat og flødeost kræver ikke særligt mange ingredienser, og så smager den altså bare for dejligt! Kombinationen af søde cherry tomater, hvidløg, frisk basilikum og en klat blød flødeost giver helt kanon tomatsauce. Det er en opskrift, du sagtens kan improvisere lidt med, hvis du vil tilføje flere grøntsager fx.

Pasta med tomat og flødeost
Pasta med tomat og flødeost
Pasta med tomat og flødeost

Spaghetti med tomat og flødeost

Vær den første til at bedømme!
Antal: 2 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 30 minutter
Samlet tid 30 minutter

Det skal du bruge

  • olivenolie
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 150 g cherry tomater
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 250 g spaghetti 🛈Reklamelink
  • 2 spsk. neutral flødeost
  • flagesalt
  • friskkværnet peber
  • oregano 🛈Reklamelink

Sådan gør du

  • Kog spaghetti efter anvisning på pakken. Hvis du vil lave din egen pasta, så se min guide længere nede i indlægget. Gem ca. 2-3 dl. af pastavandet.
  • Hak løg og hvidløg fint. Halver tomaterne.
  • Sauter løg og hvidløg på en pande med olienolie til de er bløde. Tilføj tomaterne og lad dem stege med i ca. 5 minutter.
  • Tilføj tomatpuré, basilikum og ca. 1 dl pastavand. Lad tomaterne stå og blive bløde i ca. 10 minutter. Tilføj evt. lidt mere vand, så det ikke brænder på. Du må gerne mose tomaterne lidt ud i saucen.
  • Tilføj flødeost og rør rundt til en cremet sauce. Smag til med salt, peber og oregano.
  • Afslut med at vende spaghetti i retten. Tilføj det sidste pastavand, hvis du ønsker er mere lind konsistens.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Sådan samler du en cremet tomatsauce

Start med at svitse løg og hvidløg i olivenolie – det er her, du bygger bunden af retten. Når løgene er bløde og dufter sødt, så tilsætter du tomat og tomatpuréen og lader det stege med. Vær ikke bange for at mose tomaterne lidt med en ske undervejs – de må godt koge ud og blive til en rustik sauce. Når tomaterne er faldet lidt sammen, vender du flødeosten i. Den smelter hurtigt og gør saucen cremet og blød, uden at overdøve tomatsmagen. Smag til med salt, peber og et drys oregano – og så er saucen klar til at møde spaghettien.

Variationer af pastaretten

Vil du skrue op for smagen, kan du sagtens tilføje lidt ekstra – måske et nip chili, lidt citronskal eller lidt friskrevet parmesan på toppen. Du kan også vende en håndfuld spinat i saucen lige før servering, hvis du vil have lidt grønt med. Stegt halloumi tern kunne også være lækkert på toppen! Og hvis du har børn med til bords, er det en af de retter, der næsten altid glider nemt ned – den er mild, men stadig fuld af smag.

En vegetarisk ret der mætter og smager af noget

Det gode ved den her spaghetti med tomat og flødeost er, at den er helt vegetarisk – uden at du på noget tidspunkt savner kød. Flødeosten giver fylde og mæthed, mens tomaterne og krydderierne sørger for masser af smag. Retten er perfekt til både vegetarer og dem, der bare gerne vil spise lidt mindre kød i hverdagen. Den kan også nemt tilpasses, hvis du vil gøre den vegansk – fx ved at bruge en plantebaseret flødeost og tjekke, at din pasta er uden æg.

Videoopskrift

Hjemmelavet spaghetti – nemt og hurtigt

Til den her opskrift har jeg faktisk brugt hjemmelavet spaghetti, og det lyder måske avanceret, men det er overraskende nemt – især med en god pastamaskine. Jeg bruger en Witt Pasta Maker (annonce), som hurtigt er blevet en fast del af mit køkken. Den fylder ikke meget, så den er nem at have stående fremme, og så klarer den både æltning og udrulning for mig – jeg skal bare tilsætte mel og trykke på en knap, og så laver den frisk pasta på under 10 minutter.

FAQ – ofte stillede spørgsmål

Kan retten laves dagen før?

Ja, du kan sagtens lave saucen i forvejen og opbevare den i køleskabet. Kog bare frisk pasta, når du skal spise.

Hvilken flødeost er bedst?

En helt neutral flødeost uden smag fungerer bedst, så den ikke overdøver tomatsaucen. Du kan også bruge en light-version, hvis du vil spare lidt på fedtet.

Hvad kan man bruge i stedet for cherry tomater?

Almindelige tomater i tern kan bruges – vælg dem modne og søde. Du kan også bruge dåsetomater, men så får saucen en lidt anden struktur og smag.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 505
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments