Bønnegryde med bagt sellerimos

En vegetarisk hverdagsret

Bønnegryde med bagt sellerimos er en skøn opskrift på smovset hverdagsmad for hele familien. Det er en god ret, hvis du ønsker inspiration til flere vegetariske opskrifter og kødfrie dage i løbet af ugen. Derudover, så gemmer den også på en masse grøntsager og bælgfrugter, og hvem kan ikke lide det? Der er både linser, sorte bønner, gulerod, peberfrugt og spinat i retten.

For at snige endnu flere grøntager ind i retten, består mosen af halv kartoffel og halv selleri og er altså et godt og sundere alternativ til den klassiske kartoffelmod. Er du ikke til sellerimos, så kan du også komme fyldet i en madpandekage eller servere retten med ris og naanbrød.

Hvis du laver en stor portion bønnegryde, så kan du gemme det i fryseren og bruge resterne i fyldte peberfrugter en anden god gang.

Bønnegryde med bagt sellerimos
Bønnegryde med bagt sellerimos

Bønnegryde med bagt sellerimos

4,50 fra 2 bedømmelser
Bønnegryde med bagt sellerimos er en vegetarisk hverdagsret for hele familien. Den gemmer på masser af grøntsager og masser af smag.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Ovntid 15 minutter
Samlet tid 1 time 20 minutter

Det skal du bruge

Sellerimos

  • 500 g knoldselleri
  • 500 g kartoffel
  • 1 spsk. smør
  • 1 tsk. groft salt Reklame for Med24

Bønnegryde

  • 1 løg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. stødt spidskommen Reklame for Med24
  • 1 spsk. stødt koriander Reklame for Med24
  • 1 spsk. mild paprika
  • 1 tsk. stødt chili
  • 1 tsk. gurkemeje Reklame for Med24
  • 1 tsk. karry Reklame for Med24
  • 800 g hakkede tomater (svarende til 2 dåser)
  • 400 ml grøntsagsbouillon Reklame for Med24
  • 2 dl røde linser
  • 1 spsk. worcestershire sauce (kan undlades)
  • 2-3 gulerødder
  • 1 peberfrugt
  • 90 g frisk spinat
  • 240 g sorte bønner (svarende til én dåse, drænet vægt)
  • 30 g parmesan (eller mozzarella )
  • 1 håndfuld frisk persille

Sådan gør du

Sellerimos

  • Skræl selleri og kartoffel og skær det derefter i mundrette tern.
  • Kom selleri- og kartoffeltern i en gryde og dæk med vand. Tilsæt salt og kog i ca. 20 minutter, til grøntsagerne er helt møre. Si vandet fra.
  • Tilsæt smørret og mos kartoffel og selleri godt med en gaffel eller stavblender, til du har en ensartet og fast mos. Smag til med salt og sæt til side.

Bønnegryde

  • Hak løget fint. Skær gulerødderne og peberfrugt i små tern.
  • Steg løget i lidt olie i en stor gryde ved middelhøj varme i ca. 3 minutter, til det er blødt og let gyldent. Tilsæt spidskommen, koriander, paprika, chili, gurkemeje og karry og rør rundt i ca. 1 minut, til det dufter dejligt.
  • Tilsæt hakkede tomater, linser og halvdelen af bouillonen. Linserne koger ind og giver saucen fylde og tykkelse.
  • Læg låg på og lad saucen simre i ca. 30 minutter. Tilsæt resten af bouillonen undervejs i takt med at saucen koger ind, og rør jævnligt, så den ikke brænder på.
  • Steg gulerødderne i lidt olie på en pande ved middelhøj varme i ca. 2-3 minutter. Tilsæt peberfrugt og steg i yderligere 2 minutter. Smid spinaten på panden og rør rundt til den falder sammen og bliver mørk og blød – det tager ca. 1 minut. Tag panden af varmen.
  • Når linserne er kogt ind, smid da gulerod, peberfrugt, spinat og sorte bønner i gryden og lad det hele blive varmet godt igennem. Smag til med worcestershire sauce, salt og peber.
  • Fordel bønnegryden i et ildfast fad (ca. 20×30 cm) og læg et jævnt lag sellerimos ovenpå. Drys med revet ost og bag i ovnen ved 200° varmluft med grill i 10–15 minutter, til mosen får en let sprød og gylden overflade.
  • Drys med frisk persille og server straks – retten smager bedst varm.

Emmas tips til opskriften

  • Holdbarhed: Retten holder sig fint i køleskabet i op til 3 dage i en lufttæt beholder. Opvarm forsigtigt i gryde eller mikroovn.
  • Forberedelse: Bønnegryden kan sagtens laves dagen i forvejen – den smager faktisk endnu bedre dagen efter. Lav sellerimos og bag retten i ovnen lige inden servering.
  • Frysning: Bønnegryden (uden mos) egner sig godt til frysning i op til 3 måneder. Optø i køleskabet natten over og varm op i en gryde. Lav frisk sellerimos og bag retten ved servering.
Kunne du lide opskriften?
4,50 fra 2 bedømmelser

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
Bønnegryde med bagt sellerimos
Bønnegryde med bagt sellerimos
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 567

6 kommentarer

  1. Hej Emma

    Er det muligt at forberede retten/”samle den” dagen før at den skal bruges så den bare skal i ovnen aftenen efter uden anden forberedelsestid?

    Vh Emma

    • Hej Emma,

      Sorry for sen svar! MEN, det tror jeg helt sikkert at du kan. Tror dog resultatet bliver bedst, hvis du laver mosen på dagen.

      KH Emma

  2. 4 stars
    Lækker varmt krydret vegetarret.
    Dog tog vi spinaten for sig.
    Jeg lavede dobbelt portion, så der er masser i fryseren.

  3. 5 stars
    Dejlig ret som blev godkendt af begge unger (en altædende og en skeptiker).
    Lavede lidt småjusteringer til hvad vi lige havde i huset; byttede fx peberfrugt ud med majs og persille mod timian, og ingen spinat (det havde nok været at stramme buen ifht skeptikeren).
    Kartoffelsellerimos var nyt for mig, men får 10/10 og det er ikke sidste gang jeg laver det til andre retter også!

    • Hej Kitt! Tak for at dele! Det lyder da bare alle tiders – dejlig vi fik skeptikeren med om bord også!;) Og god ide med majs også!!

4,50 from 2 votes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering