Farverig salat

Her får du opskriften på en forfriskende og festlig sommersalat med en skøn kombination af sød mango, cremet avocado og saftige jordbær. Den frugtige salat får selvfølgelig også noget sprødhed, nemlig fra agurk, rødløg og hjemmelavede saltmandler.

TIP! Er du i tvivl om, hvordan du nemmest skærer en mango og en avocado, så bare rolig, jeg har lavet en lille guide til dig under opskriften.

Jeg topper sommersalaten med en hjemmelavet balsamico glace, som jeg har kogt op på almindelig balsamico eddike. Ved at koge den klassiske balsamico eddike op til en glace, får du en tykkere og meget mere cremet konsistens, som kan hældes over salaten, uden at gøre salaten for vandet.

Farverig salat med jordbær, mango og avocado

Vil du ikke lave din egen glace, kan du købe dig til en. Er du mere til en klassisk olie eddike dressing, så prøv også min opskrift på en simpel mango salat med avocado.

Hvis du er lige så tosset med salater som jeg, så gå op opdagelse i alle mine andre skønne opskrifter på salater lige her!

Farverig salat med jordbær, mango og avocado

Salat med jordbær

5 fra 1 bedømmelse
Nem salat med mango og avocado
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Samlet tid 20 minutter

Det skal du bruge

Salat

  • 1 mango
  • 10 stk. jorbær
  • 2 avocadoer
  • ½ rødløg
  • ½ agurk
  • 100 g frisk salat (fx feldsalat eller hjertesalat)
  • 30 g saltede mandler (se link i tekst)

Balsamico glace

  • 250 ml balsamico
  • evt. lidt flagesalt

Sådan gør du

Salat

  • Vask salaten og fordel den i et fad eller i en skål.
  • Klargør mangoen og kom mangotern i fadet til salaten. Læs hvordan nemmest skærer en mango under opskriften.
  • Klargør også avocado og kom avocadotern i fadet. Læs hvordan du nemmest skærer en avocado under opskriften.
  • Skær jordbær i tynde skiver og fordel dem i fadet.
  • Halver agurken på langs, og brug en teske til at skrabe kernerne ud. På denne måde undgår du, at agurken væsker for meget i salaten. Skær agurken i skiver og kom dem fadet til mango og avocado.
  • Skær rødløg i tynde både og kom også dem i fadet. Bland det godt sammen.
  • Drys med grofthakkede saltmandler.

Balsamico glace

  • Hæld balsamico eddike i en lille gryde og lad det langsomt koge op. Rør undervejs, så det ikke brænder på
  • Lad den småsimre i ca. 10 minutter, eller til den bliver tyk og cremet og nærmest har en karamelliseret konsistens.
  • Lad den køle af, og hæld den derefter over salaten. Gem resten af glacen i et skoldet glas, og opbevar i køleskabet.

Emmas tips til opskriften

  • Opbevar resten af din balsamico glace i et skoldet glas, og opbevar i køleskabet.
  • Salaten er bedst, hvis du nyder den på dagen, men den kan godt holde sig i et par dage i køleskabet.
Kunne du lide opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
Farverig salat med jordbær, mango og avocado
Farverig salat med jordbær, mango og avocado

Sådan skærer du nemmest en avocado

  1. Start med at skære hele vejen rundt om avocadoen på den lange side med en skarp kniv. Du skal ikke skære helt igennem, men blot ind til stenen.
  2. Del avocadoen i to ved at deje på hver side med begge hænder.
  3. Fjern stenen fra den ene halvdel ved forsigtigt at komme enden af kniven ned i stenen og dreje til den løsner sig.
  4. Med en spiseske tager du kødet ud og skærer det derefter i store tern.

Sådan skærer du nemmest en mango

  1. Skær gennem mangoen på hver side ved at skære så langt inde mod stenen som muligt. Du skal nærmest kunne mærke stenen, imens du skærer. Du har nu to store stykker mango.
  2. Skær tern i de to dele ved at skære ned i kødet med en skarp kniv – først lodrette linjer, så vandrette. Du skal ikke skære gennem skindet.
  3. Vend nu mangoen med skindsiden ud ad, så mangoternene “popper” frem. og stikker ud. Brug en kniv eller en ske til at skær ternene fra skindet.
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 328
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments