kæmpe sommerrulle

Sommerrulle med pulled chicken og grønt

En total nem, lækker og SUND frokost eller aftensmad. Du MÅ prøve denne kæmpe sommerrulle med pulled chicken og grønt. Jeg dypper den i peannutbuttersauce – der smager helt kanon! Du kan bruge de grøntsager du har – det handler bare om at få tømt køleskabet. Her bruger jeg agurk, gulerod, æble, radiser og forårsløg svøbt ind i iceberg salat og rispapir.

Jeg koger kyllingen og bruger derefter et piskeris til at rive kyllingen fra hinanden. Det er total nemt! Derefter krydrer kyllingen med paprika, chili og hvidløgspulver.

Dressingen er lavet med peanutbutter, soya, citron, hvidløg og ingefær – en sikker vinder hver gang. Opskriften har jeg udviklet i samarbejde med dygtige CarolineDan.

kæmpe sommerrulle

Kæmpe sommerrulle

Vær den første til at bedømme!
Antal: 1 stk

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Samlet tid 20 minutter

Det skal du bruge

Kylling

  • 350 g kylling (2 stykker, kogt)
  • 3 tsk. paprika
  • 3 tsk. hvidløgspulver
  • 2 tsk. chilipulver

Grønt

  • iceberg salat
  • agurk
  • gulerod
  • æble
  • radiser
  • 2 stk. forårsløg
  • 3 stk. rispapir

Peanutdressing

  • 3 spsk. peanutbutter (creamy)
  • 2 spsk. revet ingefær
  • 1 fed hvidløg
  • 3 spsk. soyasauce
  • saften fra ½ citron
  • vand (mængde al efter konsistens)
  • salt og peber

Sådan gør du

Kylling

  • Kog kyllingen i en gryde i 20 minutter.
  • "Pull" det med enten gafler eller rør det fra hinanden med en håndmixer. Gør det så snart kyllingen er kogt – så er den nemmere at få fra hinanden.
  • Bland kylling med paprika, hvidløgspulver og chili.

Peanutdressing

  • Bland alle ingredienser sammen til en cremet dressing. Ønsker du en tyndere konsistens, så tilsæt vand.

Sommerulle

  • Dyp 3 stk. rispapir i vand og placer dem derefter på et skærebræt formet som et T.
  • Placer 3 store blade iceberg i midten af rispapiret og fyld derefter med dine fintsnittede grøntsager. Brug de grøntsager du har – dette er blot et forslag!
  • Luk forsigtigt siderne og enderne sammen.
  • Skær over på midten og dyp i din peanutbutter sauce. Værsgo!
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Videoopskrift

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 384
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments