Vil du følge med? 👇
Fladbrød med hummus og krydret oksekød
De lækreste fladbrød
Fladbrød med hummus og krydret oksekød er en fantastisk weekendmenu for hele familien! Jeg laver den lækreste orange hummus på bagte gulerødder, bagt sød kartoffel, mandler og en masse hvidløg. Derudover fylder jeg dem med krydret okseindelår og en simpel rød spidskålssalat.
Jeg er vild med denne slags byg selv-fladbrød hvor fyldet kan varieres. Du kan fx også prøve at lave dem med hjemmelavet haydari eller fetacreme, grillet kylling og grønt.
Jeg bruger en opskrift fra Stinna på de græske fladbrød. Se den her.

Prøv også min opskrift på græske fladbrød med grillede grøntsager <<

Fladbrød med hummus og krydret oksekød
Hjemmelavede pandestegte fladbrød med orange hummus af gulerod, sød kartoffel, kikærter og mandler. Dertil en spidskålssalt og krydret okseindelår.
Antal: 6 personer
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Fladbrød (se link øverst)
Krydret okseinderlår
- 500 g okseinderlår
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk. spidskommen Reklame for med24.dk
- 1 tsk. cayennepeber
- salt
- friskkværnet peber
- ½ dl olivenolie
Orange hummus
- 2 gulerødder
- 130 g sød kartoffel
- 5 fed hvidløg
- ½ økologisk citron (brug økologisk da skrællen bruges)
- 50 g mandler Reklame for med24.dk
- ½ frisk chili (eller 1 tsk. chiliflager)
- ½ dl olivenolie
- 120 g kikærter (fra dåse)
- ½ dl koldt vand
- 1 tsk. sambal oelek
- ¼ tsk. groft salt Reklame for med24.dk
- friskkværnet peber
Rød spidskålssalat
- ½ rød spidskål
- ½ rødløg
- 3 gulerødder
- 1 håndfuld frisk persille
Sådan gør du
Krydret okseinderlår
- Skær kødet i tynde skiver og kom det i en bøtte med presset hvidløg, olie, spidskommen, cayennepeber, salt og peber.
- Lad det trække i minimum 60 minutter i køleskabet, gerne længere.
- Varm en stor stegepande op ved høj varme. Steg kødet i ca. 3-4 minutter på hver side, til det er gyldent og gennemstegt.
Orange hummus
- Skræl kartoffel og gulerødder og skær det i tern på ca. 2 cm. Kom dem i et lille til mellemstort ildfast fad.
- Skær citronen i skiver og pres saften i fadet. Læg også skiverne i fadet.
- Hak chili fint og kom det i fadet sammen med hele pillede hvidløg og mandler.
- Hæld olivenolie i fadet og vend det hele godt rundt. Krydr med salt og peber.
- Forvarm ovnen til 200°C varmluft. Bag i 40 min., til grøntsagerne er møre og let gyldne i kanten.
- Pil citronskiverne fra og kom det hele i en foodprocesser eller minihakker sammen med drænede kikærter, sambal oelek og vand. Blend til humussen er helt glat og cremet – den skal kunne smøres ud uden at klumpe. Tilsæt evt. en smule mere olie og/eller vand undervejs, til du er tilfreds med konsistensen.
- Ønsker du din hummus stærkere og med mere smag, tilsæt da et friskpresset hvidløg (det afhænger af hvor stærke dine hvidløg er). Smag til med salt og peber.
Rød spidskålssalat
- Snit spidskålen i tynde strimler og riv gulerødderne på den grove side af et rivejern.
- Skær rødløget i tynde skiver.
- Kom det hele i en skål eller på et fad og vend det godt sammen.
Anretning
- Smør et godt lag hummus ud over hvert fladbrød. Læg spidskålssalat og kød ovenpå og afslut med lidt friskhakket persille.
Emmas tips til opskriften
- Hummus holder 3–4 dage i køleskabet i en lufttæt beholder. Kødet spises bedst samme dag.
- Spidskålssalaten holder 1–2 dage i køleskabet.
- Hummus og marinaden kan med fordel laves dagen i forvejen.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere




















