Pandekager uden æg – nemme og lækre

Jeg elsker at lave pandekager – og hvis du ikke har æg i hjemme kan du med denne opskrift lave pandekager uden æg. De er lige så lækre som traditionelle pandekager – bløde, lette og perfekt til både søde og salte toppings. De er supernemme at lave og kræver kun få ingredienser, som du sikkert allerede har i køkkenet.

Tip! Se også min opskrift på klassiske pandekager.

Pandekager uden æg
Pandekager uden æg
Pandekager uden æg

Pandekager uden æg

Vær den første til at bedømme!
Antal: 12 stk

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 35 minutter

Det skal du bruge

  • 150 g hvedemel (ca. 2,5 dl)
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • knivspids salt
  • 20 g smør (smeltet)
  • 4 dl mælk
  • smør til stegning

Sådan gør du

  • Rør mel, sukker, salt og bagepulver sammen i en skål.
  • Smelt smøret og bland det sammen med mælken.
  • Pisk mælke-og smørblandingen i skålen med mel til du får en ensartet dej.
  • Varm en slip-let pande op med smør og steg pandekagerne til de er gyldne og har fine, brune pletter. Jeg bruger en pandekage pande med Ø: 24 cm.
  • Nyd pandekagerne med syltetøj, sirup, honning, nutella, frisk frugt, bær eller andet!

Emmas tips til opskriften

  • Du kan skifte mælk ud med kærnemælk.
  • Prøv også at tilføje 1 tsk. stødt kardemomme eller citronskal til dejen. 
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Ingredienser i pandekager uden æg

  • Hvedemel – Giver dejen struktur og gør pandekagerne luftige.
  • Sukker – Tilføjer en mild sødme.
  • Bagepulver – Hjælper med at gøre pandekagerne lette og fluffy.
  • Salt – Fremhæver smagen og balancerer sødmen.
  • Smør – Giver en dejlig rig smag og sprød kant.
  • Mælk – Gør dejen glat og nem at arbejde med.
  • Smør til stegning – Sørger for, at pandekagerne ikke hænger fast på panden. Alternativt kan du bruge olie.

Sådan laver du de bedste pandekager uden æg

At lave pandekager uden æg er supernemt, men et par tricks sikrer det bedste resultat. Start med at blande de tørre ingredienser i en skål: hvedemel, sukker, bagepulver og salt. Tilsæt smeltet smør og mælk lidt ad gangen, mens du rører, så du undgår klumper i dejen. En glat dej giver de bedste pandekager!

Lad gerne dejen hvile i 10-15 minutter – det giver en mere ensartet konsistens. Varm en pande op ved middel varme, og tilsæt en smule smør eller olie. Hæld en portion dej på panden og steg pandekagen, til den får små bobler på overfladen. Vend den forsigtigt og steg videre, til den er gyldenbrun på begge sider. Gentag med resten af dejen.

Prøv også min opskrift på de lækreste fluffy amerikanske pandekager!

Serveringsforslag sprøde pandekager

Til en klassisk sød version kan du servere pandekagerne med syltetøj, sukker, sirup eller friske bær. Hvis du vil gøre dem ekstra lækre, smager de også helt kanon med nutella eller en klat græsk yoghurt og honning.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan pandekagerne fryses?

Ja, de kan fryses i op til 2 måneder. Læg bagepapir mellem hver pandekage, så de ikke klistrer sammen.

Hvordan gør jeg pandekagerne ekstra sprøde?

Steg dem ved lidt højere varme i en smule ekstra smør eller olie, og lad dem ligge et øjeblik på en rist efter stegning, så de ikke bliver bløde af dampen.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 469
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments