Hjemmelavede pandekager – en klassiker, der aldrig skuffer

Jeg elsker at lave pandekager – for mig er det bare lig med hygge! Uanset om det er til morgenmad, dessert eller bare en spontan lyst til at forkæle, så er der noget helt særligt ved en varm, nybagt pandekage. De her hurtige og tynde pandekager er sprøde i kanten, lækre i smagen og nemme at lave. Se opskriften på min bedste pandekagedej herunder.

Tip! Prøv også min opskrift på en pandekage-kage eller pandekage-roulade med jordbær.

Pandekager
Pandekager
Pandekager

Pandekager

Vær den første til at bedømme!
Antal: 10 stk

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter

Det skal du bruge

  • 40 g sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk stødt kardemomme (kan undlades)
  • knivspids salt
  • 3 dl mælk
  • 150 g hvedemel (ca. 2,5 dl)
  • evt revet citronskal (økologisk citron)
  • smør til stegning

Sådan gør du

  • Kom sukker, vaniljesukker, kardemomme, salt, og og evt. revet citronskal i en skål. Pisk godt sammen og tilføj så mælk imens du pisker.
  • Sigt melen i skålen og pisk igen kort så dejen er ensartet og samlet.
  • Varme en slip-let pandekagepande op med lidt smør. Jeg bruger en pandekage pande med Ø: 24 cm.
  • Steg pandekagerne ved lav til middel varme til de bliver gyldne og får fine, brune pletter.
  • Der bliver 8-10 stk. al efter størrelse og tykkelse.
  • Server med lækkert fyld!

Emmas tips til opskriften

  • Citronskal og kardemomme kan sagtens undlades hvis du ønsker en helt simpel pandekage.
  • Du kan sagtens lave dejen i forvejen og gemme i køleskabet. Dejen kan godt stå natten over – så skal du blot lige piske den sammen igen. 
  • Ideer til fyld: syltetøj, nutella, is, flødeskum, creme fraiche, brun farin, karamelsauce, chokoladesauce, sirup, honning, friske bær og frugt. 
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Ingredienser i hurtige, tynde pandekager

  • Sukker – giver sødme og en flot, gylden stegeskorpe.
  • Vaniljesukker – tilføjer en mild og rund smag.
  • Stødt kardemomme – giver et let krydret twist (kan udelades).
  • Salt – fremhæver de andre smage.
  • Mælk – gør dejen glat og nem at arbejde med.
  • Hvedemel – sørger for struktur og elasticitet.
  • Revet citronskal – giver en frisk, let syrlig smag (kan undlades).
  • Smør – sikrer en sprød kant og tilføjer fylde.

Hvis du vil eksperimentere, kan du skifte mælk ud med kærnemælk for en syrligere smag eller tilføje lidt bagepulver for ekstra luftige pandekager.

Sådan får du de bedste pandekager

For at få gode pandekager, som er både tynde, sprøde og lækre, er der et par tricks, du kan følge. Det er en god idé at lade dejen hvile i 20-30 minutter. Når du steger, er det en god ide at bruge en pande med god slip-let-belægning og en passende mængde smør, så pandekagerne ikke hænger fast, samtidig med at de får en flot, gylden stegeskorpe.

Temperaturen skal være middelhøj – for høj varme kan gøre dem tørre og brankede, mens for lav varme gør dem seje. Vend kun pandekagen én gang, når den begynder at boble på overfladen, så den beholder sin luftighed. Hvis du vil have en ekstra sprød kant, kan du tilføje en smule ekstra smør under stegningen – det giver både en lækker smag og en sprød overflade.

Pandekager
Pandekager

Serveringsforslag til hjemmelavet og sprøde pandekager

Pandekager kan nydes på utallige måder, alt efter om du er til det klassiske eller det lidt mere luksuriøse. Den helt simple udgave med et drys sukker og en klat syltetøj er altid et hit, men du kan også gøre dem ekstra lækre med flødeskum, friske bær og en smule vanilje for en mere dessertagtig oplevelse.

Børn elsker pandekager med nutella, bananer og hakkede nødder, mens en frisk version med skyr, honning og et drys kanel giver en lidt lettere smagsoplevelse. Skal pandekagerne serveres som en del af en hyggelig brunch, passer de perfekt sammen med en kop varm kakao eller et glas friskpresset juice, der komplementerer deres sødme på bedste vis.

Tip! Prøv også mine opskrifter på amerikanske pandekager eller pandekager uden æg.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om pandekager

Kan jeg lave dejen dagen før?

Ja, det kan du sagtens.

Hvad gør jeg, hvis pandekagerne klistrer til panden?

Sørg for, at panden er godt opvarmet, og brug lidt ekstra smør eller en pande med god slip-let-belægning.

Hvordan får jeg dem ekstra sprøde?

Brug rigeligt smør og sørg for at stege dem ved middelhøj varme, så de får en gylden kant.

Kan jeg lave pandekager uden mælk eller æg?

Ja, du kan godt lave pandekager uden æg. Se min opskrift her. LINK.

Flere pandekage opskrifter…

Er du vild med pandekager? Så er du måske og interesseret i nedenstående opskrifter!

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 469
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments