Vil du følge med? 👇
Orange hummus med gulerod og sød kartoffel
Cremet hummus i ovn
Her får du opskriften på en anderledes hummus! Jeg kalder den orange hummus med gulerod og sød kartoffel. Til forskel fra en klassisk hummus, så bager jeg alle ingredienser i ovnen, hvorefter jeg blender dem med kikærter. Den får masser af smag fra citron, hvidløg og chili, og så får den en skøn konsistens fra mandlerne, som også kommer med i ovnen.
Hummus kan bruges på mange måder! Brug den som dip til grøntsagsstave, i en buddha bowl, som smørelse i en sandwich eller på lune fladbrød.



Hummus med gulerod og sød kartoffel
Orange hummus af ovnbagte søde kartofler, gulerødder, mandler, citron og hvidløg er en skøn smørelse i sandwich, dip til grøntsagsstave eller fyld i buddhabowl.
Antal: 1 portion
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- 2 gulerødder
- 130 g sød kartoffel
- 5 fed hvidløg
- ½ økologisk citron
- 50 g mandler Reklame for med24.dk
- ½ frisk chili (eller 1 tsk. chilipulverflager)
- ½ dl olivenolie
- 120 g kikærter (fra dåse)
- ½ dl koldt vand
- 1 tsk. sambal oelek (kan undlades)
- ¼ tsk. groft salt Reklame for med24.dk
- friskkværnet peber
Sådan gør du
- Varm ovnen op til 200 grader varmluft. Skræl kartoflen og gulerødderne og skær dem i tern på 1-2 cm. Kom dem i et ildfast fad så de ligger i ét lag.
- Skær citronen i skiver og pres saften i fadet. Læg også skiverne i fadet.
- Hak chilien fint (fjern kerner og stilk inden du hakker, hvis du vil have mindre styrke) og kom det i fadet sammen med hele pillede hvidløg og mandler.
- Hæld olivenolie i fadet vend det hele godt rundt. Krydr med salt og peber.
- Bag midt i ovnen i ca. 40 min., til grøntsagerne er møre og let gyldne i kanten.
- Pil citronskiverne fra og kom det hele i en foodprocesser eller minihakker sammen med kikærter, sambal oelek og vand. Blend til du får en helt jævn og cremet masse uden klumper – stop undervejs og skrab siderne ned med en dejskraber. Tilsæt evt. en smule mere olie og/eller vand undervejs, til humussen har en blød, smørbar konsistens.
- Vil du have humussen stærkere, kan du tilsætte et ekstra fed rå hvidløg (rå hvidløg smager stærkere end bagte). Pres det gennem en hvidløgspresser eller riv det fint på et rivejern. Smag til med salt og peber.
Emmas tips til opskriften
- Hummus holder sig ca. 4–5 dage i køleskabet i en lufttæt beholder.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere





















Ser voldsomt lækkert ud?
Synes jeg ser mandler på billedet, men ikke i opskriften?
Tak for påmindelsen!! Det retter jeg med det samme!!
Hav en skøn dag:)