Morgentrifli med mangopuré og hindbærkompot

Morgentrifli med mangopuré og hindbærkompot
Antal: 2 personer
Ingredienser
Kold havregrød (forberedes dagen inden)
- 75 g havregryn, finvalset
- 1,5 dl juice (æblemost, multifrugt eller appelsin)
- 100 g græsk yoghurt eller skyr
Mangopuré
- 1 frisk mango, skrællet og skåret i skiver
- ½ lime, saften herfra
- 2 tsk. honning
Hindbærkompot
- 200 g frosne hindbær
- 1 tsk. vaniljepulver
Toppings
- frisk mango
- friske hindbær
- ristede mandler
Sådan gør du
Kold havregrød (forberedes dagen inden)
- Bland havregryn og juice i en skål og kom den i køleskabet natten over.
- Næste morgen blander du græsk yoghurt eller skyr i så du får en kold grød.
Mangopuré
- Kom mango, limesaft og honning i en minihakker og blend til en cremet kompot.
Hindbærkompot
- Kom bær i en gryde sammen med vaniljepulver og kog det sammen til en grov kompot.
Sammensætning
- Find to glas og fordel din kolde havregrød, mangopuré og hindbærkompot i lag. Top med friske bær, mango og ristede mandler.