Nem og krydret tomatsauce

Der er noget helt særligt ved en omgang hjemmelavet tomatsovs, som både er nem og utrolig lækkert! Denne opskrift er perfekt, når du har brug for en smagfuld sovs til pasta, pizza eller som base til andre italienske retter. Kombinationen af de tomater, chili og basilikum er bare kanon! Den er ideel til travle hverdage, da du kan sætte den over lynhurtigt. Har du tiden, er den også genial til de aftener, hvor du har lidt ekstra tid til at lade den stå og simre og suge en masse smag til sig (du kan evt. tilføje lidt rødvin..!).

Se hvad du kan bruge tomatsauce til lige her!

Hjemmelavet tomatsovs 1
Hjemmelavet tomatsovs 3

Hjemmelavet tomatsovs

Vær den første til at bedømme!

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 10 minutter

Det skal du bruge

  • 1 lille løg
  • 2 fed hvidløg
  • 20 g smør
  • ½ rød chili (efter smag)
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 3 spsk. tomatpuré (ca. svarende til én dåse på 140 g)
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. tørret basilikum
  • ½ tsk. sukker
  • 3 spsk. æblecidereddike (eller hvidvinseddike)
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Hak løg og hvidløg helt fint. Varm en lille gryde op med smør og sauter løg og hvidløg til de er klare og bløde.
  • Tilføj hakkede tomater, tomatpure, finthakket chili, oregano, basilikum, sukker, æblecidereddike, salt og peber.
  • Lad saucen småsimre i 5-10 minutter. Hvis du ønsker saucen helt cremet, kan du blende den med en stavblender.
  • Smag til med salt og peber og nyd som pastasauce eller pizzasauce.

Emmas tips til opskriften

Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Valg af ingredienser i hjemmelavet tomatsovs

Når du laver tomatsovs fra bunden, er det vigtigt at vælge de rette ingredienser for at få den perfekte balance mellem sødme, syre og krydderi. Se hvad du skal bruge herunder!

  • Løg og hvidløg
    Løg er en god base til din tomatsovs. Jeg sauterer dem i smør så de får en naturlig sødme. Hvidløget giver tomatsovsen en lidt skarpere smag – er du vild med hvidløg kan du sagtens tilføje mere
  • Chili
    Chili giver sovsen lidt spice, som du kan tilpasse efter din egen smag. Hvis du foretrækker en mild sauce, kan du nøjes med en lille smule, men hvis du elsker krydret mad, kan du tilføje ekstra.
  • Hakkede tomater og tomatpuré
    Hakkede tomater er selve kernen i sovsen. De giver en fyldig, rig tomatsmag, som sammen med tomatpuréen danner basen for hele retten. Hvis du vil kan du også bruge friske tomater.
  • Oregano og basilikum
    De to krydderier passer bare godt til de italienske køkken. Du kan også bruge frisk oregano og frisk basilikum hvis du vil.
  • Sukker
    Sukker bruges ofte i tomatsovse for at afbalancere den syrlige smag fra tomaterne. Det er ikke meget der skal til – bare lige lidt.
  • Æblecidereddike
    Jeg kan godt lide at tilføje lidt æblecidereddike til min tomatsauce, da det giver en go smag. Hvis du ikke har æblecidereddike, kan du også bruge hvidvinseddike med næsten samme effekt. Du kan også helt undlade det.

Tips til en god tomatsovs

Hvis du vil have en ekstra cremet tomatsovs, kan du tilføje en smule fløde til sidst. Det giver sovsen en mere cremet tekstur og gør den mildere i smagen. Dog skal du være forsigtig med ikke at overdøve de andre smage… En anden måde at justere smagen på er ved at lege med mængden af chili og krydderier som du selvfølgelig kan skrue op og ned på.

For at give ekstra dybde til din tomatsovs kan du vælge at bruge en skefuld rødvin eller balsamicoeddike i stedet for æblecidereddike. Det vil tilføre en rundere smag, som især passer godt til en sauce, der skal bruges i en pastaret eller lasagne.

Serveringsforslag

Denne hjemmelavede tomatsovs kan bruges på mange måder! Den er selvfølgelig oplagt til pasta. Prøv fx at bruge den til hjemmelavede italienske kødboller i tomatsauce, til en klassisk spaghetti kødsovs eller til en pasta pomodoro.

Udover pasta kan sovsen bruges som en base til pizza, hvor den smøres direkte på pizzabunden,.Den fungerer også godt som sauce til lasagne.

En anden god måde at bruge rester af sovsen på er som dip til brød. Hvis du har rester, kan de også nemt bruges til at lave en hurtig suppe – tilsæt blot lidt bouillon og måske nogle friske grøntsager, så har du en skøn tomatsuppe.

Spørgsmål til opskriften (FAQ)

Hvordan opbevarer jeg hjemmelavet tomatsovs?

Du kan opbevare tomatsovsen i en lufttæt beholder i køleskabet i op til 5 dage. Hvis du vil gemme den længere, kan den fryses ned i portioner i op til 3 måneder.

Kan tomatsovs fryses?

Ja, hjemmelavet tomatsovs egner sig godt til frysning. Sørg for at lade sovsen køle af, inden du fryser den i lufttætte beholdere eller fryseposer.

Hvordan justerer jeg krydderistyrken i tomatsovsen?

Dåsetomater af god kvalitet, især italienske, er ofte lækkert. Alternativt, frisk, solmodne tomater.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 399
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments