Vil du følge med? 👇
Græskarrisotto med svampe
Cremet græskarrisotto
Sådan en cremet græskarrisotto med svampe smager altså bare vanvittigt lækkert, og er det perfekte aftenmåltid. Den minder om den klassiske risotto, men ved at tilføje en simpel græskarpuré lavet på bagt hokkaido græskar, får du en endu mere cremet konsistens og en fin orange farve.
Risotto kan varieres på mange forskellige måder, fx med rødbede, ærter eller gulerod som også smage fantastisk.
Prøv også: mine andre opskrifter på risotto <<
Græskarrisotto
Antal: 4 personer
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Græskarpuré
- ½ Hokkaidogræsker, skrællet og i tern (evt. gem en håndfuld med skræl til pynt) (6-700 g)
- olivenolie
- salt, peber, tørret chili
Risotto
- 200 g brune champignon eller andre svampe, i skiver
- 1 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, presset
- olivenolie
- 2 dl hvidvin
- 300 g risottoris
- 1,2 l hønsebouillon
- ½ citron, saften herfra
- 50 g parmesanost
- salt og peber
- en god håndfuld frisk persille, finthakket
- frisk timian (eller 2 tsk. stødt)
Sådan gør du
Græskarpuré
- Udhul græskaren og skræl den. Lad evt. vær med at skrælle en lille del, hvis du ønsker at pynte din risotto med hele græskarstykke, som på billedet ovenfor. Skær græskaren i tern og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Dryp med olivenolie og drys med salt, peber og tørret chili. Bag i ovnen i ca. 30-35 minutter ved 200 grader almindelig ovn.
- Lad dem køle lidt af, og blend dem så til en cremet puré. Husk at tage dem med skræl fra, hvis du ønsker dem som pynt.
Risotto
- Rist champignon i lidt smør i den gryde du vil bruge til din risotto, og stil dem så til side.
- Sautér nu løg og hvidløg i en gryden i smør eller olie. Tilsæt risene og lad dem varme med i 2 minutter. Tilsæt evt. mere fedtstof.
- Hæld vinen i og lad den fordampe væk inden du begynder at tilsætte varm hønsebouillon. Start med at dække risene til med væsken, og tilsæt derefter resten efterhånden som det fordamper. Det tager ca. 25-30 minutter ved middel varme – risene må gerne stadig have lidt bid. Rør i det ofte!
- Når din risotto ved ved at være dejlig cremet og er tæt på at have den konsistens du ønsker, tilsæt da friskreven parmesanost, citronsaft og din græskarspuré. Lad det hele koge sammen.
- Tilsæt også frisk persille, timian og dine svampe. Smag til med salt og peber og nyd så din risotto varm.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere