Cookie is-sandwich er en lækker is dessert for hele familien! Hvis du har et par rester fløde is i fryseren, så kan du bruge dem i midten af en sandwich is som her! Jeg har bagt en portion lækre cookies med peanutbutter, men alle slags cookies kan selvfølgelig bruges.
Opskriften er til 27 mellemstore cookies, og jeg lavede blot 8 af dem til sandwich is.
Inden du begynder på din cookiedej, skal du forme din is, så den passer ind i dine cookies. Jeg havde to rester is i fryseren, som jeg kunne bruge (ca. ½ liter til 8 stk.). Tag din is og læg den i midten af et stykke bagepapir. Rul det sammen til en tyk pølse (svarende til størrelsen på dine cookies) ved at forme det med varmen fra dine fingre. Læg derefter isen tilbage i fryseren.
Kom smør, sukker, brun farin, vaniljesukker, peanutbutter og æg i en skål og pisk det sammen.
Bland hvedemel, bagepulver, natron og salt i en anden skål og sigt dem i smørblandingen. Rør det hele godt sammen.
Form 27 kugler på ca. 25-30 gram hver, og fordel dem på tre bageplader med god afstand imellem.
Bag én plade ad gangen i 10-12 minutter eller til de er gyldne (de skal være lidt bløde når du tager dem ud). Lad dem køle helt af inden du begynder med isen.
Tag din "ispølse" ud af fryseren og skær det antal skiver is du ønsker og læg det mellem to cookies. Kom dem straks tilbage i fryseren, med mindre de skal spises med det samme!
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!