Butterdejstærter med rabarber og æble

Nem dessert

Butterdejstærter med rabarber og æble er en fantastisk og nem dessert til forår og sommer, hvor den lækre rabarber er i sæson. En skøn kombination af syrlig rabarber og sød butterdej. Nyd dem med en klat skyr, cremefraiche, græsk yoghurt eller vaniljeis.

Fordi jeg bruger en færdiglavet butterdej, tager det kun 25 minutter, og så er de små herligheder dine.

Prøv også: min opskrift på rabarber koldskål med havregrynscrunch.

Butterdejstærter med rabarber og æble

Vær den første til at bedømme!
Antal: 6 stk

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 25 minutter

Det skal du bruge

  • 1 plade butterdej
  • 3 stængler rabarber, i skrå skiver
  • 1 stor æble, i tern
  • 3 spsk. rørsukker (eller almindelig sukker)
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. stødt kardemomme

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
  • Bland rabarber og æble med sukker, vaniljesukker og kardemomme i en skål.
  • Skær din butterdej ud i cirkler med en lille tallerken eller andet og pil den resterende dej fra og rul den ud igen og skær cirkler ud.
  • Pensel med æg og placer fyldet i midten. Hold 1 cm. fri i kanten, da den er den der skal hæve op så det bliver til en fin skål.
  • Drys med mandler og bag i ovnen i ca. 12-15 minutter eller til de er lysebrune. Hold øje med dem!
  • Server med creme fraiche, skyr eller vaniljeis!
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 400
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments