Vil du følge med? 👇
Æbleboller med kanel og kardemomme


Krydrede æbleboller
Æbleboller med kanel og kardemomme er en perfekt krydret efterårsbolle, som smager skønt til en god kop kaffe eller the. Nyd dem lune med smør eller en god skive ost. De er både luftige og bløde i konsistensen.
Har du æbler i haven, så er det perfekt at bruge dem, da de er dejligt friske og syrlige. Alle slags æbler kan dog sagtens bruges.
Æblebollerne er lavet med den samme dej som i min opskrift på chokoladeboller med kardemomme. Her har jeg blot tilføjet chokolade i stedet for æble.
Prøv også: min opskrift på bløde og lækre spinatboller.

Æbleboller med kanel og kardemomme
Æbleboller med kanel og kardemomme er en skøn og krydret æblebolle som hele familien kan lide. Nyd den lun med smør eller en skive ost.
Antal: 12 stk
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- 3 dl mælk
- 30 g gær
- 4 spsk. neutral olie
- 1½ spsk. sukker
- 1 tsk. stødt kanel Reklame for helsam.dk
- 1 tsk. stødt kardemomme Reklame for helsam.dk
- 1 tsk. stødt ingefær
- 1 tsk. salt
- 100 g ølandshvedemel (eller grahams, manitoba m.m.)
- 550-650 g hvedemel Reklame for helsam.dk
- 2 æbler
- 1 æg (til pensling)
- kanelsukker (til pynt)
- hasselnøddeflager (til pynt)
Sådan gør du
- Lun mælken til den er fingervarm og hæld den i en stor skål sammen med gæren. Rør til gæren er opløst.
- Skræl og riv æblerne groft. Tilsæt dem i skålen sammen med olie, sukker, kanel, kardemomme, ingefær og salt. Rør rundt.
- Bland ølandshvedemelet og hvedemelet, og tilsæt det lidt ad gangen – hold lidt igen til sidst. Æbler afgiver forskellig mængde vand, så du måske ikke skal bruge det hele. Dejen må godt være en smule klistret. Har du en røremaskine, så kør dejen ved mellem hastighed i 10 minutter, til dejen slipper skålens sider men stadig hænger fast i bunden. Ælter du i hånden, så ælt grundigt i ca. 10 minutter til dejen er glat og smidig.
- Drys lidt mel i en ren skål, læg dejen i og dæk den til med et viskestykke eller husholdningsfilm. Lad den hæve et lunt sted i 1 time.
- Form 12–14 boller – ca. på størrelse med en stor golfbold eller omkring 80–90 g pr. styk – og kom dem i et ildfast fad (ca. 25 x 35 cm). Sætter du dem i et fad, må de gerne stå lidt tæt. Du kan også placere dem frit på en bageplade med bagepapir.
- Pisk ægget let sammen med en gaffel. Pensl bollerne med det sammenpiskede æg og drys med kanelsukker og hasselnøddeflager.
- Lad bollerne efterhæve tildækket i 30 minutter.
- Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft. Sidder bollerne tæt i et fad, giv dem 25 min.. Sidder de frit på en bageplade, giver du dem 18 min.. Hold øje – alle ovne er forskellige. Bollerne er færdige, når de er lysebrune på toppen, og når du løfter én op og banker let på bunden med knoen (knoerne på din hånd), lyder det hult – som når du banker på en tom æske.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere



















