Hurtig og nem pastasalat

Her får du opskriften på en hurtig og nem pastasalat med bagte grøntsager. Den perfekte hverdagsret, som du både kan nyde til aftensmad, til frokost eller i madpakken næste dag. Derudover så egner den sig også perfekt som tilbehør til et godt stykke kød fra grillen på lune sommeraftener.

Du kan bruge de grøntsager du har – her har jeg brugt gulerod, peberfrugt, broccoli og porrer. Det handler om at tømme ud i køleskabet – squash, sød kartoffel og aubergine kunne også være lækkert!

Denne udgave er vegetarisk, men du kan sagtens også tilføje fx kylling eller falafler.

Pastasalat med bagte grøntsager

Jeg blander den med en simple olie-eddike dressing med balsamico for at binde det hele sammen.

Pastasalat med bagte grøntsager

Pastasalat med bagte grøntsager

Vær den første til at bedømme!
Opskrift på den nemmeste pastasalat med bagte grøntsager! En perfekt hverdagsret som kan bruges til både aftensmad, frokost eller i madpakken.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Bagetid 25 minutter
Samlet tid 45 minutter

Det skal du bruge

Pastasalat

  • 400 g pasta
  • 5 gulerødder
  • 2 porrer
  • 2 peberfrugter
  • 200 g cherry tomater
  • ½ broccoli
  • 1 rødløg
  • 3 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. stødt basilikum (eller timian)
  • salt
  • friskkværnet peber
  • 1 håndfuld frisk persille

Olie-eddike dressing

  • 1 spsk. honning Reklame for helsam.dk
  • ½ tsk. sennep Reklame for helsam.dk
  • 2 spsk. olivenolie
  • 3 spsk. balsamicoeddike Reklame for helsam.dk
  • 1 spsk. citronsaft
  • salt
  • friskkværnet peber
Indkøbsliste – SMS

Sådan gør du

Pastasalat

  • Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Hæld vandet fra og skyl pastaen i koldt vand, så den køler hurtigt af og ikke klistrer sammen.
  • Snit gulerod, peberfrugt og porrer i grove stykker. Kom det på en bageplade med bagepapir og dryp med olivenolie. Krydr med salt, peber og basilikum og vend det hele rundt.
  • Bag i ovnen ved 200 grader (varmluft) i ca. 25 minutter og lad grøntsagerne køle af på bagepladen.
  • Skær tomater i halve og snit rødløg fint.
  • Pluk broccolien i buketter og kom den i kogende, saltet vand i ca. 2 minutter — den skal stadig have bid og holde sin grønne farve. Hæld vandet fra og skyl broccolien straks i koldt vand, så den stopper med at koge.
  • Find et stort fad og fordel pasta, bagte grøntsager og friske grøntsager herpå. Drys med finthakket persille.

Olie-eddike dressing

  • Rør honning, sennep, olivenolie, balsamicoeddike, citronsaft, salt og peber sammen i en lille skål. Smag til og hæld dressingen over pastasalaten lige inden servering.

Emmas tips til opskriften

  • Pastasalaten holder sig fint i køleskabet i 2–3 dage i en lufttæt beholder. Gem evt. dressingen for sig og tilsæt den først inden servering, så salaten ikke bliver slatten.
  • Du kan sagtens bage grøntsagerne dagen i forvejen og opbevare dem i køleskabet. Saml salaten når du skal bruge den.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
Pastasalat med bagte grøntsager
Pastasalat med bagte grøntsager
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 542
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments